Løb ikke tør for koder til dit NemID - brug NemIDs nøgleapp

29.04.2020

Den aktuelle situation med udbrud af coronavirus påvirker en lang række funktioner. Blandt andet er borgerservice i øjeblikket lukket for, at man kan møde personligt op for at afhente et nyt NemID nøglekort.

Derfor anbefaler Digitaliseringsstyrelsen, at de borgerne, der har mulighed for det, i stedet bruger den digitale version af nøglekortet, nemlig NemID nøgleappen til smartphones. 

Appen er et gratis, digitalt supplement til nøglekortet, og den kan bruges til at logge ind med alle de steder, hvor man normalt bruger NemID nøglekortet, eksempelvis bankernes netbank, sundhed.dk eller borger.dk.

Læs på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, hvordan du kan få hjælp til at bruge NemIDs nøgleapp.

Ved akut behov for hjælp kan man kontakte borgerservice via omstillingen i Nordfyns Kommune.