Støttepædagog til Børnehuset Birkemose i Distrikt Søndersø – midlertidig stilling

Ansøgningsfrist d. 24.01.2021

Vi søger en støttepædagog til en stilling på 32 timer med tiltrædelse snarest til et barn med socio-emotionelle vanskeligheder. Støtteperioden løber frem til 28. februar 2021 men med mulighed for forlængelse frem til og med juli 2021, hvor barnet skal i skole.

Vi søger en støttepædagog som:
  • har et stærkt personligt og fagligt fundament
  • kan praktisere tilknytnings- og relationsarbejde
  • kan guide barnet og tager ansvar for barnets trivsel og behov
  • har særlig viden og har arbejdet med børn med særlige behov
  • kan og tør bidrage med faglige refleksioner med dine børnehave-kollegaer
  • formår at samarbejde i en dagtilbuds-kultur.
Børnehuset Birkemose er beliggende i Søndersø by på adressen Nordmarksvej 8, 5471 Søndersø. Vi er normeret til 47 børnehavebørn i alderen 2,10 - 6 år og har pt. 58.
Birkemose er et hus i to plan, hvor de yngste er i stueetagen og de ældste er på øverste etage.
Vi har en dejlig stor legeplads med mange muligheder.

Vi er 7 ansatte i huset. Vi har været en del af forskningsprojektet Læringsledelse, som havde fokus på systematik, organisering og faglig refleksion over egen praksis. Den styrkede læreplan er under udarbejdelse, så Huset er i en fase, hvor ”plejer” bliver udfordret og personalegruppen sammen skal udvikle pædagogikken og fælleskabet for såvel børn som voksne.
Vi er rigtig meget ude og ser vores hus som et indendørstilbud.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest søndag den 24. januar 2021.
Vedhæftede filer skal være pdf-kompatible.
Samtalerne forventes afholdt tirsdag den 26. januar 2021.

Vil du vide mere?
Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske til pædagogisk leder Lise Zobbe mellem kl. 8.00 - 9.00. eller 15.30 – 16.00 på telefon: 21 19 77 34
Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 24-01-2021
  • Samtaledato: 26. januar 2021
  • Ansættelsesdato: 1. februar 2021 eller snarest muligt
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Tidsbegrænset
  • Arbejdstid: Deltid
  • Særlige krav: Tilfredsstillende børne- og straffeattest
  • Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Søndersø