Social- og sundhedshjælperelever – optagelse september 2021

Ansøgningsfrist d. 18.05.2021

Nordfyns Kommune søger 5 social- og sundhedshjælperelever med uddannelsesstart september 2021.

Hvis du er over 25 år, bedes du kontakte SOSU-Fyn, for at få lavet en realkompetencevurdering som du skal vedlægge din ansøgning.

Om uddannelsen
Social- og sundhedshjælperuddannelsen er en erhvervsuddannelse med praktikpladsgaranti.
På uddannelsen opnår du færdigheder i at hjælpe ældre, syge og handicappede i eget hjem og på et plejecenter.
Som social- og sundhedshjælper har du selvstændige plejeopgaver bl.a. indenfor praktisk og personlig hjælp, rehabilitering og aktivering.
Uddannelsen veksler mellem praktik og skole.
Skoleperioderne foregår på SOSU-Fyn i Odense.
Dine praktikperioder foregår forskellige steder i Nordfyns Kommune og du skal kunne møde kl. 7.00.

Dine personlige kompetencer
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, og bevare overblikket i kritiske situationer.
  • Du skal have interesse for og evne til at yde omsorg for vores borgere, med udgangspunkt i kommunens kvalitetsstandard, på alle døgnets tidspunkter og ugedage.
  • Du skal have lyst og evne til samarbejde, og være en del af et team.
  • Du skal være robust, ansvarsfuld og omstillingsparat.
  • Du skal være nysgerrig og motiveret for at tilegne dig ny teoretisk viden, koble det til praksis, samt tage ansvar for egen læring.
  • Du skal have kørekort eller mulighed for at cykle.
Dine faglige kompetencer:
  •  GF 2 eller anden adgangsgivende uddannelse/eksamen
  •  Bestået dansk D- niveau
  •  Bestået naturfag på E- niveau
  •  Kursus i elementær brandbekæmpelse
  •  Kursus i grundlæggende førstehjælp svarende til 12 timer.
Hvis du vil vide mere
Du kan finde mere information om uddannelsen på SOSU Fyns hjemmeside, eller kontakte uddannelseskoordinator Britt Kildahl på tlf. 21 29 28 54 eller mail: bkilda@nordfynskommune.dk.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din elektroniske ansøgning, hvor du bedes vedhæfte din motiverede ansøgning, relevante bilag, evt. ansøgningsskema til voksenelevløn samt et opdateret CV, senest tirsdag den 18. maj 2021.

Husk at vedhæfte din uddannelsesplan fra GF 2, som du finder i elevplan.

Vi indhenter en elektronisk straffeattest til de ansøgere, der tilbydes en elevplads.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 21 og 22 - 2021.

Ansøgningsskema til voksenelevløn: https://www.nordfynskommune.dk/~/media/Hjemmeside/Toolbar/Job/Dokumenter-der-linkes-til-fra-jobopslagene/Ansogningsskema-om-voksenelevloen-social-og-sundhedsuddannelsen.pdf?la=da

Hvis du har problemer med at uploade din ansøgning, kan du evt. kontakte Helpdesk på tlf.nr. 64 82 80 55 i tidsrummet kl. 9.00 – 12.00 alle hverdage.
Bemærk: Hvis du vedhæfter en billedfil, skal den være i pdf.
Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 18-05-2021
  • Samtaledato: Uge 21 og 22 - 2021
  • Ansættelsesdato: September 2021
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Elev
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Særlige krav: Tilfredsstillende straffeattest
  • Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Nordfyns Kommune