Opbevaring af fast husdyrgødning

Fast gødning (f.eks. hestemøg eller dybstrøelse) skal opbevares på en mødding med afløb til en samletank (ajlebeholder eller gyllebeholder).
Alternativt i en container, placeret på en støbt plads med afløb til beholder.
Er containeren med overdækning og helt tæt, kan den dog placeres på et område, hvor der ikke er støbt underlag og afløb til beholder.

Fast gødning

En mødding skal som udgangspunkt være lavet solidt, så den kan holde til påvirkning af både gødningen og de maskiner, der evt. bruges til til- og fraførsel af husdyrgødningen. Der skal enten være en 1 meter høj mur som sidebegrænsning eller en 2 meter bred zone langs kanten, hvor der ikke opbevares gødning.

Møddingens bund skal være uigennemtrængelig for vand, hvorfor møddinger oftest er støbt i beton.

SF sten og andre fliser er ikke en tæt belægning.

Overfladevand må ikke løbe ind på møddingspladsen og der må heller ikke løbe regnvand fra omkringliggende tage derind. Der skal være afløb fra møddingen til en beholder, til opsamling af møddingssaft.

Afløb og tilhørende brønde og beholdere skal laves korrekt af en autoriseret kloakmester. Tilstopning skal forebygges og afhjælpes øjeblikkeligt hvis det finder sted.

Markstakke

Det er tilladt at opbevare dybstrøelse i markstakke, under visse omstændigheder.

  • Dybstrøelsen skal være kompostlignende, godt sammenblandet og homogen med et tørstofindhold på mindst 30 %. Hestemøg og dybstrøelse fra svin overholder generelt ikke kravene til dybstrøelse, med mindre det har ligget på en mødding og komposteret i 3 måneder inden udlægning i markstak.
  • Dybstrøelsen må ikke afgive saft.
  • Markstakke må maksimalt ligge på samme sted i 1 år. Herefter skal der gå mindst 5 år før man benytter samme placering af markstak. Der skal føres årlig optegnelse af placeringen af markstakken, Optegnelserne skal gemmes i 5 år, og skal forevises i forbindelse med kontrol.
  • Markstakken skal overdækkes med et tætsluttende og vandtæt materiale straks efter udlægning.

En markstak skal altid overholde afstandskravene som er angivet under punktet husdyrgødning.

Desuden er der afstandskrav til særligt følsom natur. Kontakt Nordfyns Kommune hvis du er i tvivl om placeringen af din markstak.

Reglerne om opbevaring af fast husdyrgødning kan læses i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Siden blev sidst opdateret 22.05.2019 af indholdsansvarlig LLK

Kontakt

Natur og Miljø
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 82 82
Send os en sikker besked

Åbnings- og telefontid

Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 13.00