Hvordan kommer man i gang med trafiksanering

Denne information fortæller kort om trafiksanering og de begreber, der ofte anvendes.

Der kan være mange gode grunde til at trafiksanere en vej eller et område. Det kan være for at øge sikkerheden for de bløde trafikanter. Det kan være ønsket om at oprette et opholds- og legeområde for at begrænse trafikken eller nedsætte hastigheden. Men uanset hvorfor man ønsker at trafiksanere, gælder visse love og regler.

  • Hvordan kommer man i gang ?
  • Initiativet kan komme fra såvel enkeltpersoner som grupper, så som grundejerforeninger.
  • Holdninger
  • Det er ofte lokale beboere, der kører for hurtigt. Hvis man gennem samtaler med de pågældende kan opnå en fælles holdning til det at færdes hensynsfuldt, vil en dyr hastighedsdæmpende foranstaltning i mange tilfælde kunne spares.
  • Trafikplaner
    Der vil ofte i forvejen være f.eks. lokalplaner, der beskriver, hvordan trafikken er tænkt udformet i det pågældende område.
  • Forundersøgelser
    Inden der træffes en beslutning om hastighedsdæmpende foranstaltninger, vil Vej og Park ofte lave en undersøgelse af trafikforholdene. Det vil typisk dreje sig om hastighed, trafikmængde, færdselsuheld samt trafikken på omkringliggende veje.
  • Hvem skal betale ?
    Som hovedregel er det kommunen, der betaler, hvis det drejer sig om en kommunal vej, mens beboere på private fællesveje selv skal betale. Beboere på private boligveje har mulighed for at få etableret foranstaltninger, hvis de selv betaler. Projekter skal altid godkendes af Vej og Park.
  • Hvad koster det ?
    Priserne på trafikreguleringer kan variere utroligt meget. Et enkelt bump kan koste 50.000 kr., mens indsnævringer kan koste mere end 100.000 kr.
  • Bløde trafikanter
    Sikring af fodgængere og cyklister har altid en særlig høj prioritering.
  • Falsk tryghed
    Det er vigtigt, at hastighedsdæmpende foranstaltninger ikke giver forældre og børn det indtryk, at vejene er lege- og opholdsarealer.
  • Trafikveje
    Der etableres ikke hastighedsdæmpende foranstaltninger på de helt overordnede veje, som betjener såvel oplandet som de større byområder. Beboere langs trafikveje må forvente meget trafik i alle kategorier.
  • Fordelingsveje
    Trafiksikringer af fordelingsveje har højeste prioritet i uheldsbekæmpelsen. På de større veje inden for de enkelte byområder, må der forventes en del gennemkørende trafik.
  • Boligveje
    Beboerønsker om sikring af en privat boligvej skal sædvanligvis betales af beboerne selv. På kommunale boligveje betales en evt. sikring af kommunen. Boligveje trafikbetjener hovedsageligt beboerne på vejen. Der må dog forventes uvedkommende trafik i mindre omfang.
  • Skoleveje
    Dialog om sikring af børns vej til skolen foretages løbende i samarbejde med politiet og skolen.
  • Legegader
    Begrebet legegade findes ikke på offentlig vej. Skiltet, der viser legende børn, er ikke officielt, men kan ved ansøgning tillades opsat på lukkede vænget mod betaling af vængets beboere.
  • Gennemkørende trafik
    Hvis der er meget gennemkørende trafik på boligveje, kan der træffes foranstaltninger, der gør gennemkørsel mindre attraktiv. Det kan gøres med bump, indsnævringer, ensretning eller en vejlukning. Skilte med forbud mod gennemkørende trafik benyttes kun undtagelsesvis, da det er vanskelligt for Politiet at håndhæve forbuddet.
  • Bump
    Korrekt udførte bump giver en nedsættelse af hastigheden. Man vil måske hævde, at nogle bump kan passeres med samme hastighed, som før der blev etableret bump.
  • Indsnævringer
    Indsnævringer kan nedsætte hastigheden, hvis afstanden mellem foranstaltningerne er tilpasset forholdene. De steder, hvor afstanden skal tilpasses passage af busser, renovationsvogne eller landbrugsmaskiner, vil indsnævringer ikke altid have nogen større virkning på hastigheden.
  • Skilte
    Inden for bymæssig bebyggelse skiltes der normalt ikke med lavere hastighed end 50 km/t, medmindre der er etableret særlige foranstaltninger. I øvrigt gælder, at skilte for lege- og opholdsarealer eller stilleveje kun må opsættes, efter at der er etableret de nødvendige foranstaltninger.
  • Rumlestriber
    Rumlestriber har kun kortvarig virkning på hastigheden. Især bilister, der passerer ofte, vil ignorere rumlestriber. Beboere ud for rumlestriber klager ofte over støj.
  • Vejlukning
    Vejlukninger er en sikker løsning på problemer med gennemkørende trafik. Der er dog altid en fare for, at problemerne flyttes over på nabovejen.
  • Trafikstøj
    Hastighedsdæmpning kan give øget trafikstøj og rystelser, fordi bilerne bremser og accelererer.
  • Politi
    Politiet skal høres i alle sager og kan modsætte sig ændringer af færdselsmæssige hensyn.
  • Sort plet
    Kryds eller vejstrækninger hvor der sker mange uheld.
  • Prioritering
    Udvalget for Teknik og Miljø foretager udvælgelsen af de projekter, der bliver kommunalt finansieret.
Siden blev sidst opdateret 20.05.2019 af indholdsansvarlig TOMH