Tilladelser

Når du skal holde et arrangement, eller skal gennemføre et projekt, er det vigtigt, at du har de formelle rammer på plads.

Sløjfe på finger, som en påmindelse Sløjfe på finger, som en påmindelse

På denne side får du overblik de almindelige former for tilladelser et arrangement eller projekt kan kræve.

I menuen nedenfor finder du henvisninger til yderligere information, relevante myndigheder, ansøgningsskemaer med mere.


Projekter, der vedrører byggeri

Indebærer dit projekt et anlæg eller byggeri, skal du undersøge, om du skal indhente en byggetilladelse. Det kan ligeledes være nødvendigt at indhente en landzonetilladelse, hvis dit projekt er placeret i landzone eller du skal have indhentet en fuldmagt, hvis projektet er placeret på et kommunalt areal.

Du kan læse mere om hvornår og hvordan, der skal søges om byggetilladelse, samt selvbetjeningsløsningen til ansøgning om byggetilladelse her: https://www.nordfynskommune.dk/Borger/Bolig-og-byggeri/Byggeri

Hvis der er tale om et anlægsprojekt placeret på kommunalt område, skal der indhentes en fuldmagt. Dette gøres i forbindelse med, at du søger om byggetilladelse.

Udendørsarrangementer

Leje af område

Du har mulighed for at leje torve, grønne områder, cirkuspladser eller et kommunalt vejareal, hvis du gerne vil benytte et offentligt areal til afholdelse af et arrangement. Du kan finde nærmere oplysninger om arealerne og retningslinjerne, samt et ansøgningsskema på følgende hjemmeside:

 https://www.nordfynskommune.dk/Erhverv/Erhverv-og-landbrug/Oevrige_erhverv/Leje-af-torve-cirkuspladser-mv

Vej og Park er den ansvarlige afdeling for området i Nordfyns Kommune.


Brug af vejareal

Hvis dit udendørsarrangement involverer brug af offentlige veje og pladser i Nordfyns Kommune, skal du søge Nordfyns Kommunes driftafdeling om tilladelse. Du finder yderligere informationer, vejledninger og ansøgningsskemaer på følgende hjemmeside: https://www.nordfynskommune.dk/Erhverv/Erhverv-og-landbrug/Brug-af-vejareal  


Tilladelse hos politiet

Hvis du vil afholde en større begivenhed, skal du søge politiet om tilladelse. Der kan for eksempel være tale om afholdelse af et motionsløb, et cykelløb eller en koncert. 

Du finder yderligere oplysninger, samt de relevante blanketter på politiets hjemmeside: https://politi.dk/soeg-om-tilladelse/begivenheder/andre-arrangementer

Alternativ benyttelse af baneanlæg

Hvis du ønsker at benytte kommunens udendørs baneanlæg (fodboldbaner mv.) er proceduren følgende:

Ansøgning om alternativ anvendelse af baneanlæg fremsendes til den forening, som er den primære bruger. Er du i tvivl om, hvilken forening, der er den primære bruger af baneanlægget kan du kontakte Kultur & Fritid i Nordfyns Kommune.

  • Det er foreningen, som træffer den endelige beslutning om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
  • Det påhviler foreningen at sørge for eventuelt reetablering af baneanlægget.
  • Det påhviler foreningen at afholde udgiften til reetablering af baneanlægget.
  • Det påhviler foreningen at sørge for alternative træningsmuligheder i reetableringsperioden.
  • Det er Teknik, Erhverv og Kultur i Nordfyns Kommune, som træffer afgørelse om, hvorvidt banerne skal reetableres efter den alternative benyttelse.
  • Det er Teknik, Erhverv og Kultur i Nordfyns Kommune, som foretager den endelige godkendelse af en eventuel reetablering.

Tilladelse til telte, scener og andre transportable konstruktioner

Som arrangør af et arrangement skal du være opmærksom på, om arrangementet kræver en byggetilladelse. Dette kan være tilfældet, hvis arrangementet indebærer brug af midlertidige konstruktioner som telte, tribuner og scener. 

Du finder kravene til opsætning af transportable konstruktioner og indretning af arrangementsområder her: https://www.nordfynskommune.dk/Borger/Bolig-og-byggeri/Byggeri/Skal-du-bygge/Arrangementer-og-transportable-konstruktioner

Hvis du skal søge om byggetilladelse, skal du gøre det via følgende hjemmeside: https://www.bygogmiljoe.dk

Afdelingen Plan & Kultur er ansvarlig for området i Nordfyns Kommune

Lejlighedsskiltning

Hvis du gerne vil anbringe midlertidige skilte, plakater og lignende ved vejen i forbndelse med begivenheder og arrangementer, skal du søge om tilladelse. Du kan finde nærmere informationer, samt ansøgningsskemaet på følgende hjemmeside: https://www.nordfynskommune.dk/Erhverv/Erhverv-og-landbrug/Soeg-tilladelse-til-skiltning/Lejlighedsskiltning-i-Byomraede

Det er Vej og Park, der er den ansvarlige afdeling i Nordfyns Kommune.

Indendørsarrangementer

Skal du afholde et større indendørsarrangement, kan det være nødvendigt at søge Beredskab Fyn om tilladelse. På følgende hjemmeside finder du uddybende informationer og det relevante ansøgningsskema: https://beredskabfyn.dk/selvbetjening/ansoegning-om-afholdelse-af-stoerre-arrangement

Overnatning

For at kunne overnatte midlertidigt på for eksempel en skole, i en sportshal, i en børnehave eller lignende, skal der søges om tilladelse hos brandvæsenet.

Du kan se de nærmere regler og det relevante ansøgningsskema på Beredskab Fyns hjemmeside: https://beredskabfyn.dk/selvbetjening/ansoegning-om-midlertidig-overnatning

Arrangement på statsejet areal

Hvis du vil afholde et arrangement på et statsejet areal i Nordfyns Kommune, skal du søge Naturstyrelsen om tilladelse. Du finder Naturstyrelsens bookingsystem og kan læse mere om, hvilke arrangementer, der kræver tilladelse, på følgende hjemmeside:  https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/ansoeg-om-aktiviteter/

Alkohol

Hvis du skal sælge alkohol ved dit offentlige arrangement, kræver det en lejlighedstilladelse fra Fyns Politi. Du kan læse nærmere om reglerne for udskænkning af alkohol, samt ansøge om lejlighedtilladelse via følgende hjemmeside: https://politi.dk/soeg-om-tilladelse/begivenheder/lejlighedstilladelse

Siden blev sidst opdateret 19.02.2020 af indholdsansvarlig PIANDE

Kontakt

Kultur og Fritid
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 80 90
Send os en sikker besked

Åbnings- og telefontid

Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 13.00