Brugte batterier

I Nordfyns Kommune er det nemt at komme af med de brugte batterier.

Det er meget vigtigt for miljøet, at batterier ikke ender i dagrenovationen. Batterierne indeholder mange stoffer, der er skadelige for naturen, og samtidig indeholder de værdifulde metaller, der kan genbruges. Derfor har vi lavet en særlig indsamlingsordning til batterier.

Vi tager dine små husholdningsbatterier med i forbindelse med tømning af dit affald. Det er nemt. Du lægger dine batterier i en klar plastpose på låget af din affaldsbeholder/sækkestativ. Posen skal være forsvarligt lukket, så batterierne ikke falder ud.

Du kan bruge denne ordning til små husholdningsbatterier fra fjernbetjeninger, radioer, lommelygter, legetøj, ure, barbermaskiner, håndværktøj og lignende.

Der må IKKE lægges el-pærer sammen med batterierne. De vil blive knust under transporten så skadelige stoffer frigives og personalet risikerer at skære sig. Alle typer el-pærer kan afleveres på genbrugspladserne.

Du kan selvfølgelig også fortsat aflevere dine små batterier på kommunens genbrugspladser.

Hvis du har bilbatterier, akkumulatorer eller andre store batterier, skal du aflevere dem på genbrugspladsen.

Husk at bruge ordningen. Så gør du en indsats for miljøet, og det koster ikke ekstra.

Der findes en tilsvarende ordning for mindre elektroniske ting, men batterier og elektronik må IKKE blandes i samme pose.

Siden blev sidst opdateret 05.08.2019 af indholdsansvarlig JMI

Kontakt

Genbrug og Renovation
Industrivej 2
5400 Bogense

Tlf.: 64 81 15 31
Send os en sikker besked

Telefontider

Mandag-Torsdag  9.00-16.00
Fredag 9.00-15.00