Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Renovationsopkrævning: Beslutning rulles tilbage

Økonomiudvalget i Nordfyns Kommune har besluttet at annullere en beslutning om at samle renovationsopkrævninger i én årlig betaling.

NFK Kommuneskilt.jpg

Konkret betyder det, at der ikke som ellers planlagt sker ændringer i borgernes renovationsbetaling, og at de, som de plejer, vil modtage opkrævning for renovationsafgift, fordelt på to årlige rater med betalingsdato henholdsvis 10. marts og 10. september.

 

Borgmester Mette Landtved-Holm understreger, at det er den eneste rigtige udgang i en sag, som godt kunne være håndteret bedre fra kommunens side.

 

"Vi må erkende, at vi ikke har kommunikeret godt nok om noget, som har stor betydning for vores borgere, så derfor har vi i Økonomiudvalget valgt at tage beslutningen af bordet og gå tilbage til den tidligere praksis med to betalingsrater", siger hun.


Skulle borgere mod forventning modtage en opkrævning for renovationsafgift, dækkende hele 2025, kan de se bort herfra. Har du som borger ændret dine renovationsvalg for 2024, modtager du særskilt regulering som normalt.

Kontaktinformation

Borgmester Mette Landtved-Holm, tlf. 61 19 15 27
Formand for Teknik og Miljøudvalget Anders Thingholm, tlf. 21 15 30 82