Puljen støtter udviklingsprojekter (inkl. etaper heraf), gerne på tværs af og til gavn for hele Nordfyns Kommune. Den støtter initiativer, som bidrager til viden om – og formidling af – den nordfynske kulturhistorie og kulturarv på en måde, som kommer borgerne og turisterne i Nordfyns Kommune til gode. Der kan søges om midler til bl.a. PR, honorarer, lønmidler og relevant inventar.
Initiativer, der lever op til et eller flere af følgende punkter vil blive prioriteret særlig højt:
-
Initiativer, der samarbejder bredt blandt nordfynske museer og lokalhistoriske arkiver.
-
Initiativer, der tænker strategisk og udviklende.
Dernæst vil også initiativer, der lever op til et eller flere af følgende (ikke-prioriterede) punkter blive prioriteret:
-
Initiativer, der udbreder kendskabet til Nordfyns kulturhistorie, såvel digitalt som fysisk.
-
Arrangementer med et fagligt kompetent niveau, som formidler væsentlige sider af den nordfynske historie til flest mulige.
-
Nye initiativer vedr. forskning og formidling.
Puljen støtter ikke udgivelsen af fysiske, skriftlige publikationer. Digitale formidlingsinitiativer på museernes og arkivernes hjemmesider/Facebook-sider vil dog kunne komme i betragtning. Da midlerne i Kulturarvspuljen er begrænsede, ses der positivt på medfinansiering, når det faglige udvalg og NOAM skal vurdere ansøgninger og lave indstillinger. Medfinansiering er ikke et krav, men det kan være et prioriteringsredskab, hvis projektets faglige kvalitet i øvrigt er i orden.