For husdyrbrug og erhvervsmæssige dyrehold opkræver kommunen brugerbetaling for udarbejdelse af miljøgodkendelser, miljøtilladelser og udførsel af miljøtilsyn i henhold til brugerbetalingsbekendtgørelsen.
Sagsbehandling, herunder f.eks. miljøgodkendelser og udførte tilsynsaktiviteter, skal i 2025 betales med kr. 487,25 kr. pr. time. Taksten fastsættes og reguleres af Miljøstyrelsen. Brugerbetalingen er fritaget for moms.
I tidsforbruget indgår både tid anvendt på selve ejendommen og tid uden for ejendommen, anvendt til forberedelse, opfølgning, rapportskrivning etc. Kørsel til og fra virksomheden indgår ikke i tidsforbruget.
Kommunen registrerer løbende de timer, der bruges.
Der sendes regning én gang årligt i november måned. Regningen dækker forbrugt tid for brugerbetalingspligtige opgaver udført i perioden fra 1. november i det foregående år til 1. november i indeværende år.
For godkendelse og tilladelse af husdyrbrug omfattet af husdyrbruglovens § 16 a eller § 16 b eller efter de tidligere regler i husdyrbruglovens § 11, § 12, opkræves der kun 80 % af det samlede beløb. For miljøtilsyn med husdyrbrug og erhvervsmæssige dyrehold opkræves fuld takst.
Der er ingen mulighed for at fravige reglerne, og der kan ikke ankes over brugerbetalingen.
Kontakt Natur & Miljø
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Mandag | 09.00 - 15.00 |
Tirsdag | 09.00 - 15.00 |
Onsdag | 09.00 - 15.00 |
Torsdag | 09.00 - 17.00 |
Fredag | 09.00 - 13.00 |