Bogense: Få en PCR-test i weekenden den 13.-14. marts
10.03.2021
Som opfølgning på de seneste smittetilfælde i Bogense vil der i den kommende weekend (den 13.-14. marts) være ekstra mulighed for at få PCR-test i Bogense (podning i halsen).
Der vil være en PCR-testbil ved Bogense Hallerne både lørdag og søndag i tidsrummet 8:30-17:00. Det foregår uden tidsbestilling, og alle over 5 år kan gøre brug af muligheden.
Husk også den faste mulighed for at få en hurtigtest (i næsen med kort vatpind) ved Bogense Hallerne lørdag kl. 9:00-19:00.
Hurtigtesten kan benyttes af alle borgere over 12 år.
For begge testtyper gælder, at børn under 15 år skal være i følgeskab med en forælder eller værge.
Se den faste plan for test i Nordfyns Kommune