Gode vaner er stadig en nødvendighed

08.04.2021

Det er vigtigt, at vi overholde gode vaner om afstand, mundbind og håndsprit, så vi undgår lokale smitteudbrud. Smittetallene spiller en vigtig rolle i at Danmark kan fortsætte med at genåbne.

Skulle du alligevel blive smittet eller være nær kontakt til en smittet er vigtigt at gå i selvisolation, så vi undgår smitteudbrud.

Hvis du er smittet

  • Bliv hjemme til du er symptomfri i 48 timer
  • Få andre til at hjælpe med indkøb, lufte hunden og andre gøremål
  • Hvis du får leveret varer, så sørg for at få dem til at sætte dem ved døren 
  • Aflys alle besøg og tal i stedet med din familie og venner over telefon eller videoopkald

Er du nær kontakt skal du også gå i selvisolation og sørge for at blive PCR-testet på 4. og 6. dagen. Kontakt coronaopsporing på tlf. 32 32 05 11, så vil de rådgive dig om hvornår du skal have foretaget tests, samt henvise dig til test, så du kan bestille begge tests samtidig. Vær opmærksom på, at selvisolation først kan ophæves efter test nr. 2 er negativ.