Udbud af 6 nye parcelhusgrunde i Morud

25.09.2020

Nordfyns Kommune udbyder 6 attraktive parcelhusgrunde i det nye boligområde Åbakkevænget i Morud.

Kommunalbestyrelsen har den 27. august 2020 besluttet, at udbyde 6 nye parceller i Åbakkevænget til salg som parcelhusgrunde til åben-lav boligbebyggelse.

Byggegrundene udbydes til en mindstepris på 625,00 kr. pr. m² inkl. moms, ekskl. tilslutningsafgifter.

Udbudsperioden løber fra den 28 september 2020 til den 19. oktober, kl. 12.00. I denne periode er det udelukkende muligt at afgive købstilbud. Det er ikke muligt at købe eller reservere en byggegrund i udbudsperioden.

Det bemærkes, at byggegrundene er under udstykning. Der tages forbehold for arealets endelig størrelse og placering, da disse først fastlægges endeligt, når landinspektøren udmatrikulerer arealet.

Grundstørrelserne varierer fra 912 m2 til 1.088 m2.

Mindsteprisen for en byggegrund på 912 m2 er 701.468 kr. inkl. moms.

Salgsmateriale er tilgængelig på kommunens hjemmeside under grundsalg (klik her), eller kan rekvireres hos Strategi og Politik i Bogense på telefon 64 82 81 87.

Tilbud med original underskrift sendes til Nordfyns Kommune, Strategi og Politik, Østergade 23, 5400 Bogense eller til grundsalg@nordfynskommune.dk og skal være os i hænde senest tirsdag den 19. oktober, kl. 12.00. Åbningen af tilbuddene er ikke offentlig