Kære virksomhed: husk at tjekke din E-boks

30.03.2020

Nordfyns Kommune sender digital post til din E-Boks. Husk derfor at åbne din post og vær opmærksom på, at du skal oprette en ’medarbejderindgang’.

Som virksomhed skal du være opmærksom på, at du på E-Boks skal have en medarbejderadgang. 

Hvis du ikke har det, kan du ikke gå ind på E-Boks og se, hvad der er sendt fra bl.a. Nordfyns Kommune.

Sådan gør du

Du opretter en medarbejdersignatur via nets.

Notifikationer om ny post

På E-Boks kan du tilmelde dig en notifikationsfunktion, som giver dig besked, når der kommer noget nyt i E-Boks. Du kan sætte en sms eller en email på, så du også opdager, at der er kommet digital post fra f.eks. Nordfyns Kommune.

Se på E-Boks hvordan du gør.