Bibliotekerne åbner igen fra mandag d. 18. maj

15.05.2020

Du kan som vanligt blive betjent af bibliotekspersonalet og reservere, låne og aflevere materialer. Borgerservice vil dog fortsat være lukket.

For at minimere smitterisici, vil der dog være enkelte ændringer

• Der vil ikke være mulighed for at sidde og læse i biblioteksrummene.
• Der vil ikke være mulighed for at flere personer samles i små grupper. 
• Der vil ikke være aviser tilgængelige.
• Der vil ikke være adgang til bibliotekets PC’ere.

”Det selvbetjente bibliotek” (kl. 07.00-22.00) vil fortsat være lukket jævnfør retningslinjerne fra Kulturministeriet. 

Vi skal passe bedst muligt på hinanden

Derfor anbefaler vi, at du: 

• Opholder dig så kort tid som muligt i det fysiske biblioteksrum.
• Overvejer, om du behøver at aflevere dine hjemlånte materialer i den første åbningsuge. Der er ikke pålagt gebyrer i lukkeperioden, og du kan vente til og med d. 8. juni 2020 med at aflevere dit materiale uden gebyrer. Fra denne dato vil der løbe gebyrer på igen. 
• Overvejer, om du kan vente et par dage med at hente dine reserveringer, da der kan være pres på. Husk dog at hente dem senest den 29. maj, da de annulleres herefter.   

Vi følger myndighedernes retningslinjer og anbefalinger. Vi stiller håndsprit og handsker gratis til rådighed. Du har selv ansvaret for, at overholde retningslinjerne samt personalets henstillinger og anbefalinger.  

For yderligere information henviser vi til nordfynsbib.dk og bibliotek.dk.

Borgerservice: Betjen dig selv på Borger.dk

Borgerservice åbner som nævnt ikke i denne fase af genåbningen. Der er dog ingen grund til panik. Du kan i de fleste tilfælde servicere dig selv på Borger.dk 

Har du akut behov for en borgerserviceydelse?

Ring til 64 82 82 82. Telefontider: man.dag, tirsdag., onsdag kl. 9.00 - 15.00, torsdag kl. 9.00 -17.00 og fredag kl. 9.00 - 13.00.