MEGET VIGTIG INFORMATION: Vi gør klar til de næste bølge vaccinationer mod COVID19

31.12.2020

Er du 65 år eller mere og modtager du både personlig og praktisk hjælp fra hjemmeplejen, hører du til dem, der skal vaccineres i næste bølge.

Sundhedsstyrelsen har givet os den vigtige opgave at afklare, hvem der ønsker at få vaccinen, og vi har travlt! Der skal reserveres tid og vacciner til alle, der ønsker den. 

Mandag den 4. januar ringer vi til alle i målgruppen for at høre, om den enkelte ønsker at blive vaccineret. Hvis du er i målgruppen, er det derfor en god ide at gøre dig klart, om du ønsker vaccinen. Er du pårørende kan du tage en snak med din ven/familiemedlem i målgruppen. Vaccinen er gratis.

Først senere får du en tid til vaccination. På mandag kontakter vi dig alene for at spørge, om du vil vaccineres. Du blive ringet op mellem klokken 11 og 16, men naturligvis kun hvis du er i målgruppen. Er der en aftale om, at kontakt skal ske gennem en pårørende, ringer vi til den pårørende.

Vi regner med at kunne oplyse lidt mere om vaccinationen i løbet af weekenden, så følg med her på siden.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod COVID-19, fordi vaccinen beskytter mod at blive smittet og syg af COVID-19. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.