Dialogmøde og fællesspisning med politikerne i Skamby Multihus

29.05.2019

Kom til dialogmøde og fællesspisning med politikerne i Skamby Multihus den 18. juni kl. 18.30-21.

Kære borgere i Skamby og Søndersø-området

Vi har holdt fire vellykkede dialogmøder i lokalsamfundene. Nu er turen kommet til beboerne i Skamby Sogn og Søndersø Sogn.

Søndersø Borgerforening og Skamby og Omegns Borgerforening inviterer til møde i Skamby Multihus sammen med Landdistriktsrådet og Nordfyns Kommune.Ved mødet får du mulighed for at få en dialog med dine politikere om, hvordan vi bedst kan skabe bæredygtige lokalsamfund sammen.

Program

  • 18.30 – Velkomst og spisning
  • 19.15 – Drøftelse af status, muligheder og udfordringer ved bordene
  • 20.45 – Næste skridt og tak for i aften

Vi klarer aftensmaden, opvasken og betalingen (drikkevarer ud over vand og kaffe/te betaler man dog selv) så tag familien med og få en hyggelig og inspirerende aften i multihuset. Vi serverer også en kop kaffe og lidt sødt undervejs.

Tilmelding

Tilmelding skal ske senest den 13. juni til enten: idatokehoj@gmail.com for Søndersø Sogn og bo.sigersted@post.tele.dk for Skamby Sogn. Oplyst venligst, hvor mange I kommer og hvor mange børn, der kommer.