Sygeplejersker til Sygeplejen

Ansøgningsfrist d. 24.01.2021

Sygeplejen i Nordfyns Kommune søger udviklingsparate og kompetente sygeplejersker til faste stillinger:
  • 2 sygeplejersker - 32 timer om ugen til fast stilling
Ansættelse 1. marts 2021 eller hurtigst muligt.
Stillingerne er blandede vagter, men fortrinsvis dagvagt og med weekendvagt hver 4. uge.
Stillingerne er som udgangspunkt med udkørsel fra kontoret i Bogense.

Sygeplejen i Nordfyns Kommune har 37 udekørende sygeplejersker ansat til pleje og behandling hele døgnet og de er fordelt på tre kontorer i kommunens hovedbyer. Som sygeplejerske er du en del af et integreret team af sygeplejersker, hvis opgave er at støtte borgere og deres pårørende til at klare sig selv bedst mulig. Sygeplejerskerne samarbejder med OUH, praksis læger, hjemmeplejen, psykiatri/socialpsykiatri og plejecentre i om udredning og behandling af borgerne.

Hovedopgaverne som sygeplejerskerne i Nordfyns kommune beskæftiger sig med er:
  • Komplekse behandlings- og udredningsforløb herunder akutte borgerforløb
  • Rådgivning/vejledning/undervisning til borgere, pårørende samt kolleger
  • Rettidig indsats og koordinering
  • Forebygge indlæggelser
  • Tryghed
Vi forventer, at du som sygeplejerske kan håndtere et stort ansvar, arbejde selvstændigt og have mod på at være tovholder i den kontinuerlige rehabiliterende og faglige udvikling. Det forventes, at du tager teten, når borgerne bliver dårlige og stiller din viden og færdigheder til rådighed for borgere og kolleger. Vi arbejder målrettet på at skabe det bedste tilbud til Nordfyns Kommunes borgere og opretholde en patientsikker tilgang til borgerene. Derfor lægger vi stor vægt på tilstedeværelsen af en positiv relation mellem borgere/pårørende, tværfaglige samarbejdspartnere, sygeplejersker og benytter det til kompetenceudvikling i hele organisationen.

Vi forventer at du:
  • har mindst 2 års erfaring som sygeplejerske og har erfaring i håndteringen af akutte borgere med komplekse og omskiftelige problemstillinger
  • har viden om og kan arbejde med tidlig opsporing og ISBAR eller tilsvarende
  • gerne har erfaring med intravenøs væskebehandling, anlæggelse og pleje af kateter, parenteral ernæringsterapi m.m.
  • anvender og har erfaring med brugen af IT. Vi dokumenterer i omsorgssystemet KMD Nexus og benytter iPad
  • er åben for at benytte videoløsninger og andet velfærdsteknologisk udstyr i dit arbejde
  • har kørekort.
Vi tilbyder:
  • Introduktionsprogram, der alt efter erfaring og behov tilpasses dig, bl.a. undervisning i Nexus, diverse relevante behandlinger, introdage til relevante funktioner m.m.
  • Et spændende, udfordrende og selvstændigt job i en værdibaseret organisation, hvor du dagligt bliver udfordret i dit arbejde med den komplekse sygepleje
  • En organisation, der arbejder målrettet med tidlig opsporing via triagering
  • En organisation, der arbejder målrettet med tværfaglig rehabilitering, sundhedsfremme, forebyggelse og velfærdsteknologi
  • Mulighed for indflydelse på eget arbejde i samarbejde med kolleger og ledelse
  • GPS, kommunikationsudstyr og bil til rådighed.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest søndag den 24. januar 2021.
Samtaler forventes afholdt den 27. januar 2021.

Alt efter situationen i forhold til Corona-pandemien, så afholdes samtalerne muligvis via video.

Spørgsmål i forhold til overenskomst eller forhåndsaftale kan rettes til TR Christina Brusen på tlf.: 21 58 08 93.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Carsten Andreasen på tlf: 21 83 16 99.
Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 24-01-2021
  • Samtaledato: 27. januar 2021
  • Ansættelsesdato: 1. marts 2021
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Deltid
  • Særlige krav: Tilfredsstillende straffeattest
  • Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Bogense