Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til Plejecenter Otterup til at indgå i et afløserkorps

Ansøgningsfrist d. 22.10.2020

Vi søger medarbejdere, som kan starte snarest muligt.
Timetal og vagtlag aftales individuelt.
Der må påregnes vagt hver 2 weekend.

Som SOSU-hjælper og SOSU-assistent medvirker du til at plejeteamene, sammen med borgerne, skaber gode dage. Du bidrager, sammen med dine kolleger, til at skabe en arbejdsplads med afsæt i kerneopgaven, hvor høj trivsel og faglig udvikling er kendetegnet. Vi er et hjem, der gerne vil kendes på glæde og faglig stolthed. Stolte af det vi kan, hvad enten vi er borger eller medarbejder. Vi er alle ressourcefulde. Det er rammerne og tilgangen til hinanden, der sikrer trivsel, samskabelse og udvikling.

Lidt om Plejecenterområde Otterup
Plejecenterområde Otterup består af 2 plejecentre: Kærgården og Bryggergården, som har fælles centerledelse under Hanne Buch, teamleder Helle Mogensen og teamleder Karina Drejer.

Kærgården ligger i landlige omgivelser med marker og nybyggeri som naboer og med gode stier i området.
Der er 4 teams på Kærgården med 20 beboere i hver.
Vi er et tværfagligt team bestående af SSH, SSA, sygeplejerske og ergoterapeut.
Vi vægter det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde højt.

Vi søger kolleger, som har følgende kvalifikationer:
  • Holder af at samarbejde med beboerne, familierne og deres pårørende
  • Er fagligt dygtige og velfunderede – gerne med erfaring og interesse for arbejdet med demente
  • Er ansvarsbevidste og tager aktivt del i fælles beslutninger
  • Prioriterer og er gode til det tværfaglige samarbejde med beboeren i centrum
  • Kan mestre at have mange ”bolde” i luften
  • Indgår aktivt i samskabelsesprocesser
  • Er stabile og fleksible – rigtige ”holdspillere”.
Vi tilbyder:
  • Kompetenceudvikling med fokus på delegering af sygeplejefaglige opgaver
  • Et godt arbejdsmiljø i en åben og engageret personalegruppe med trivsel i fokus
  • En arbejdsplads i udvikling med beboerne, familierne og deres pårørende i centrum
  • I Nordfyns Kommune arbejder vi efter følgende værdier; ordentlighed, troværdighed, åbenhed og synlighed.
Hvis du vil vide mere
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte teamleder teamleder Karina Drejer på mobil: 21 14 66 90.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag, senest torsdag den 22. oktober 2020.
BEMÆRK: Der afholdes samtaler løbende.
Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 22-10-2020
  • Samtaledato: Samtalerne afholdes løbende
  • Ansættelsesdato: Snarest muligt
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Deltid
  • Særlige krav: Tilfredsstillende straffeattest
  • Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Otterup