Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til Plejecenter Bogense til et afløserkorps

Ansøgningsfrist d. 30.10.2020

Vi ønsker at styrke vores vikarkorps. Du indgår i et samlet vikarkorps og kan selv være med til at sammensætte din plan ud fra de ledige arbejdstider.

Som SOSU-hjælper og SOSU-assistent medvirker du til at plejeteamene, sammen med borgerne, skaber gode dage. Du bidrager, sammen med dine kolleger, til at skabe en arbejdsplads med afsæt i kerneopgaven, hvor trivsel og faglig udvikling er kendetegnet.

Vores plejecenter vil gerne kendes på glæde og faglig stolthed. I Nordfyns Kommune arbejder vi efter følgende værdier: ordentlighed, troværdighed, åbenhed og synlighed. På det faglige område arbejder vi endvidere ud fra værdierne bag rehabilitering og Det Nationale Videnscenters anbefalinger for demensområdet om at arbejde med personcentreret omsorg.

Lidt om Plejecenter Bogense:
Plejecenter Bogense består af 2 plejecentre: Søbo og Møllehaven, som har fælles centerledelse og faglig teamledelse.
Vi arbejder ud fra teamtanken således, at der er et team tilknyttet hver beboer, det gør vi bl.a. for at sikre en tværfaglig indsats og styrke den personcentrede omsorg.
Vi er et tværfagligt team bestående af SSH, SSA, sygeplejerske og ergoterapeut.

Vi søger kolleger, som har følgende kvalifikationer:
  • Holder af at samarbejde med beboerne, familierne og deres pårørende
  • Er fagligt dygtige og velfunderede – gerne med erfaring og interesse for arbejdet med borgere med demens
  • Kan arbejde med personcentreret omsorg
  • Er ansvarsbevidste og tager aktivt del i fælles beslutninger
  • Er gode til det tværfaglige samarbejde med beboeren i centrum
  • Er stabile og fleksible – rigtige ”holdspillere”.
Vi tilbyder:
  • Kompetenceudvikling med fokus på delegering af sygeplejefaglige opgaver
  • Et godt arbejdsmiljø i en åben og engageret personalegruppe med trivsel i fokus
  • En arbejdsplads i udvikling med beboerne, familierne og deres pårørende i centrum.
Hvis du vil vide mere
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte teamleder Pia Hvid på telefon: 29173554 eller centerleder Annemarie Hansen, tlf. 24528951.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag, senest fredag den 30. oktober 2020.

BEMÆRK: Der afholdes samtaler og ansættes løbende.
Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 30-10-2020
  • Samtaledato: Løbende samtaler
  • Ansættelsesdato: 1. december 2020 eller hurtigst muligt
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Tidsbegrænset
  • Arbejdstid: Deltid
  • Særlige krav: Tilfredsstillende straffeattest
  • Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Bogense