Lærer til Sletten Skole, afdeling Nordvest

Ansøgningsfrist d. 26.01.2020

Om jobbet

Vi søger en lærer til en fast 37 stilling på Sletten Skole, afdeling Nordvest pr. 1. marts 2020.

Sletten Skole har 770 glade og videbegærlige elever, og skolen består af tre afdelinger i og omkring Otterup i Nordfyns Kommune – Nordvest (0.-6. kl.), Skovløkken (0.-6. kl.) og Otterup (0.-9. kl.).

Vi ligger meget tæt på Odense med gode trafikforbindelser.

Vi har brug for:
En lærer til grundskolen som kan undervise i musik, tysk og engelsk.

Du må meget gerne stille store krav til os, for det vil vi gøre til dig. Er du en engageret og inspirerende lærer? Er du god til at skabe relationer til børn med udfordringer? Er du en lærer, som fylder klasserummet på en måde, så eleverne føler tryghed, er motiverede og opnår gode arbejdsvaner? Har du energi og godt humør? Så kan det være dig, vi søger!

Vi forventer at du:

  • besidder en stor grad af relationskompetence som fundament for læring, trivsel og fællesskaber
  • aktivt anvender klasserumsledelse og nyder at være sammen med børnene
  • har et anerkendende og respektfuldt børnesyn
  • aktivt deltager i det gode, tætte og gensidigt forpligtende teamsamarbejde
  • har kompetence til at tage del i den inkluderende praksis
  • er parat til udfordringer både fagligt og pædagogisk
  • har et positivt livssyn
  • har fokus på at udfordre alle elever og deres læring gennem en eksperimenterende og undersøgende undervisning
  • er medskaber i en skole med fokus på helheden.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Spørgsmål vedr. stillingen eller ønske om fremvisning af skolen kan rettes til afdelingsleder Vivi Ter-Borch på tlf. 23 62 72 15.

Du kan læse mere om skolen på http://slettenskole.skoleporten.dk/sp eller https://www.facebook.com/slettenskole

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest søndag den 26. januar 2020.

Vi gennemfører samtaler i uge 5.

Du søger stillingen via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret og fra 1. august 2019 er vi en røgfri arbejdsplads. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Vision-og-strategi/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 26/01/2020
  • Samtaledato: Uge 5
  • Ansættelsesdato: 1. marts 2020
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Arbejdssted: Otterup