Faglig stærk og engageret tysklærer til Havrehedskolen, afd. Morud

Ansøgningsfrist d. 14.12.2020

Senest den 1. februar 2021 har vi brug for en dygtig og engageret tysklærer. Som lærer på Havrehedskolen skal du være stærk i klasserumsledelse, og du skal ligeledes have lyst og evner til at videreudvikle vores fortsatte implementering af folkeskolereformen - faglighed gennem struktureret, autentisk undervisning og trivsel hos vores elever vægter vi meget højt samt et tæt forældresamarbejde. Du vil skulle indgå i forskellige professionelle, åbne og forpligtende læringsfællesskaber, der i sin grundtanke fokuserer på at udvikle vores indsatser i forhold til kerneopgaven: Det enkelte barns læring og trivsel.

Om stillingen (Fastansættelse pr. 1. februar 2021 eller snarest muligt):
  • Fast stilling på 37 timer, der tilknyttes vores afdeling i Morud, Udskoling
  • Mulighed for egen og fast arbejdsplads til forberedelse
  • Skema/mødetider med mulighed for fleksibilitet (op til 5 timer ugentligt)
  • Stillingen vil i indeværende skoleår indebære tyskundervisning på 7. og 8. årgang (i alt 4 klasser) samt to mellemtrinsklasser på vores afdeling i Veflinge. Herudover vil der i skemaet være idrætsundervisning på alle tre af vores årgange i udskolingen (potentiel eksamen på 9. årgang)
  • Der forventes et tæt samarbejde med kollegaer på de enkelte årgange
  • Primære linjefag: tysk, idræt
  • Sekundære linjedag: dansk eller matematik.
Vi forventer, at du brænder for lærerfaget, og du skal have lyst og evne til samarbejde og være god til at se muligheder i en forandringsproces. Læring og trivsel er for os skolens kerneopgaver, som skal foregå i tæt samarbejde med ens kollegaer og vores forældre – alt sammen i en inkluderende ramme, der handler om barnets oplevelse af at være en deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og udvikle sig.

Havrehedskolen er en mellemstor folkeskole, der ligger i udkanten af Odense (Bybus/Fynbus 23-122), og vi er én de seks distriktsskoler i Nordfyns Kommune. Vi består af tre afdelinger – en stor afdeling i Morud, en mindre afdeling i Veflinge samt et børnehus i Veflinge. På Havrehedskolen har vi lidt over 660 elever fordelt på 0. – 9. klasse. Vi har flere end 70 engagerede og dygtige medarbejdere, der hver dag bidrager til, at vi har en fantastisk skole for vores elever og forældre.
Vi ligger i et meget naturskønt område nær Langesøskoven, og vi har de seneste år, senest her i 2020 været igennem en større renovering og tilbygning, så vi i dag står med flotte og moderne rammer for undervisningen. Både i 2015 og 2019 modtog vi Nordfyns Kommunes arbejdspladspris i kategorien: ”Trivsel”.

Du kan finde mere information om Havrehedskolen på vores hjemmeside:
https://skoledistrikt-havrehed.aula.dk/

Vi ser meget gerne, at du i forbindelse med en evt. ansøgning besøger os (lav her aftale med udskolingens afdelingsleder).
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du også meget velkommen til at kontakte skolens ledelse:
  • Konst. skoleleder, Allan Buchholt Høj: 64 82 79 82 / 30 43 21 05
  • Afdelingsleder (Udskoling), Anders Thingholm: 21 15 30 82
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest mandag den 14. december.
Der afholdes samtaler onsdag den 16. december fra kl 17:00.
Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 14-12-2020
  • Samtaledato: 16. december 2020
  • Ansættelsesdato: 1. februar 2021
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Særlige krav: Tilfredsstillende børne- og straffeattest
  • Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Morud