Demenskoordinator - 32 timer pr. uge

Ansøgningsfrist d. 01.02.2020

Om jobbet

Nordfyns Kommunes vision 2021 er at skabe sundhed, sammenhæng og samskabelse med og for borgerne. Alle borgere skal have et godt, aktivt og værdigt liv – også i et liv med demens.

Derfor ønsker Nordfyns Kommune at udvikle de allerbedste rammer for at leve et værdigt liv for borgere med demens og deres pårørende. Vil du være med til at udvikle dette? Vi er godt på vej. Demensområdet har et solidt fundament og mange bolde i luften. Så hvis du brænder for at arbejde med mennesker, som er ramt af demenssygdom, kan navigere i forandringer og arbejde roligt i en travl hverdag, og har mod på at være med til at udvikle og fremtidssikre området, er dette måske drømmestillingen.

Stillingen er på 32 timer ugentlig med tiltrædelse 1. april 2020.

Opgaver:

  • Demenskoordinatoren er indgangen fra demensklinikken til kommunens tilbud på Demensområdet. Demenskoordinatoren vurderer hvor der skal henvise videre i det kommunale system, f.eks. til visitation til praktisk hjælp eller andre tilbud, eller til udredning/vejledning af andre relevante fagpersoner.
  • Demenskoordinatoren står til rådighed ved henvendelser fra borgere, pårørende, naboer osv. og bistår i den konkrete indsats med råd og vejledning vedrørende indsatser på demensområdet.
  • Demenskoordinatoren er videns person for plejepersonalet i hjemmeplejen og giver sparring og supervision med hensyn til konkrete spørgsmål.
  • Demenskoordinatoren er medarrangør af netværksmøder for demensambassadører og – vejledere.
  • Demenskoordinatoren sikrer opfølgning og vejledning omkring ny viden og indsatser på demensområdet og sikrer at denne viden bliver formidlet videre i hele organisationen.
  • Demenskoordinatoren medvirker ved koordinering og visitation til tilbud i kommunen målrettet borgere med demens og deres pårørende samt ved kvalificering af demensstrategien.
  • Demenskoordinatoren understøtter etablering af pårørendegrupper.
  • Demenskoordinatoren samarbejder med relevante frivillige som f.eks. Alzheimerforeningen.

Vi tilbyder:

  • En kommune med politisk vision om et demens venligt Nordfyn.
  • En dejlig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads i et område, med mange varierende opgaver.
  • Et spændende og alsidigt job som skaber rammerne for at fastholde et værdigt liv for borgere med demenssygdom og deres pårørende.
  • Sparring og tæt samarbejde med Daghøjskolen 5-kanten og kommunens mange demensambassadører og – vejledere.
  • Et tæt samarbejde med Alzheimerforeningen.

Din profil

Vi forventer at du:

  • Har en mellemlang sundhedsfaglig uddannelse og demenskoordinatoruddannelsen.
  • Bred erfaring i arbejdet med mennesker med demens og deres pårørende.
  • Er idérig og kreativ i opgaveløsningen og vil gi’ det lille ekstra som betyder meget.
  • Er imødekommende, empatisk og ligeværdig i din kontakt til borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Besidder ydmyghed, indsigt og forståelse for borgernes livssituation.
  • Arbejder med en grundlæggende respekt for andre mennesker.
  • Er opsøgende og nysgerrig på ny viden, har en reflekterende og anerkendende tilgang.
  • Har en høj faglighed og forpligter dig på at bringe den i spil i dit daglige arbejde.
  • Er villig til at undervise kolleger, elever, pårørende og frivillige.
  • Er fortrolig med dokumentation i Nexus.
  • Har kommunikative og formidlingsmæssige evner.
  • Har kreative evner, og tør bruge dig selv på alternative måder.
  • Er nysgerrig på at udvikle ny viden, bedre arbejdsgange og samarbejdsrelationer.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger kan fås hos teamleder Inge-Lise Brønserud tlf. 40 13 20 77.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest lørdag den 1. februar 2020, påført dit mobilnummer da indkaldelse til samtaler vil ske via SMS.

Vi forventer at afholde samtaler den 21. februar 2020.

Du søger stillingen via linket her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret og fra 1. august 2019 er vi en røgfri arbejdsplads. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Vision-og-strategi/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 01/02/2020
  • Samtaledato: 21. februar 2020
  • Ansættelsesdato: 1. april 2020
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Deltid
  • Arbejdssted: Nordfyns Kommune