Regler for spørgetid

Kommunalbestyrelsen har besluttet i forbindelse med de ordinære møder at fastsætte følgende regler for spørgetid:

1. Formål

Spørgetiden har til formål at styrke nærdemokratiet gennem åben dialog.

2. Spørgeberettigede

Enhver borger med bolig eller erhverv i Nordfyns kommune kan stille spørgsmål til kommunalbestyrelsen, som vil blive besvaret efter nedenstående regler. Spørgeren skal oplyse sit navn og adresse.

Kommunalbestyrelsens medlemmer er ikke spørgeberettigede i spørgetiden, idet medlemmerne kan indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggende og fremsætte forslag herom for kommunalbestyrelsen, jf. styrelseslovens § 11.

3. Spørgsmål

Der kan stilles spørgsmål om sager, der er optaget på den åbne del af dagsordenen for det aktuelle møde i kommunalbestyrelsen.

Der kan ikke stilles spørgsmål til sager, der i henhold til § 10 i styrelsesloven normalt behandles for lukkede døre, f.eks. personsager, køb og salg af fast ejendom, overslag og tilbud på bygningsleverancer.

4. Spørgetiden

Når dagsordenens sager for det offentlige møde er behandlet, kan tilhørerne rette spørgsmål til kommunalbestyrelsen om de behandlede sager.

Hvis der ikke er spørgsmål eller spørgetiden ikke udnyttes fuldt ud, meddeler borgmesteren at spørgetiden er afsluttet.

Uden for den aktuelle dagsorden kan der senest 8 dage før kommunalbestyrelsesmødet stilles skriftlige spørgsmål til borgmesteren, der besvares på førstkommende møde.

5. Ledelse af spørgetiden

Spørgetiden ledes af borgmesteren, der i videst muligt omfang besvarer spørgsmålet, eller i øvrigt afgør hvem der besvarer spørgsmålet.

Når borgmesteren annoncerer spørgetiden, markerer tilhørerne ved håndsoprækning, at spørgsmål ønskes stillet. Spørgeren meddeler derefter sit navn og fremfører spørgsmålet.

Efter spørgsmålet kan der stilles et supplerende spørgsmål om emnet.

Tvivlsspørgsmål i forbindelse med spørgetiden afgøres af borgmesteren.

6. Træffetid

For spørgsmål der angår generelle forhold for Nordfyns kommunen, henvises til Borgmesterens spørgetid. Træffetiden er i tidsrummet fra kl. 16.00 – 17.00 og foregår på de tre rådhuse i henholdsvis Otterup, Søndersø og Bogense, Se tid og sted her: https://www.nordfynskommune.dk/Politik/Moed-borgmesteren

Formålet med træffetiden er at sikre, at borgere med bolig eller erhverv i Nordfyns kommune får mulighed for en privat samtale om kommunens anliggender og med tid til et fyldestgørende svar.


Den 1.1.2018


Siden blev sidst opdateret 22.08.2019 af indholdsansvarlig RIKKLA

Kontakt

Strategi og Politik

Tlf.: 64 82 80 08
Send os en sikker besked

Åbnings- og telefontid

Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 13.00