Nedsættelse af medielicens

Du kan få nedsat eller blive fritaget for medielicens, hvis du opfylder forskellige kriterier.

Folkepensionister

Hvis du er 65 år og folkepensionist, har du mulighed for at søge om nedsat licens eller fritagelse, hvis din personlige tillægsprocent er på 100.

Førtidspensionister

Hvis du er førtidspensionist og har fået tilkendt pension efter reglerne før 01.01.2003, har du mulighed for at søge om nedsat licens eller fritagelse, hvis din personlige tillægsprocent er på 100.

Blinde og stærkt svagtseende

Blinde og stærkt svagtseende, som bor alene eller udelukkende sammen med andre blinde eller svagtseende, kan søge om fritagelse for medielicens mod at betale radiolicens i stedet. For at søge om fritagelse skal du henvende dig til Dansk Blindesamfund.

Ansøgning om licensnedsættelse

For at ansøge om licensnedsættelse skal du benytte ansøgningsskemaet som du finder på DR's hjemmeside. Ansøgningen skal du selv udfylde og underskrive. Inden ansøgningen sendes til DR-licens, skal Borgerservice attestere ansøgningen.

Flere oplysninger

Hvis du ønsker flere oplysninger om licensnedsættelse, kan du kontakte Borgerservice. Du kan også læse om licensnedsættelse på DR's hjemmeside.

 

Siden blev sidst opdateret 15.02.2019 af indholdsansvarlig UWA

Kontakt

Bibliotek & Borgerservice
Vestergade 24, 5400 Bogense
Søndergade 2, 5450 Otterup
Odensevej 8, 5471 Søndersø

Tlf.: 64 82 86 80
Send os en sikker besked

Telefontider

Mandag: 9.00 - 15.00
Tirsdag: 9.00 - 15.00
Onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 13.00

Personlig henvendelse

Mandag: 14.00 - 17.00
Tirsdag: 10.00 - 17.00
Onsdag: 14.00 - 17:00
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 14.00 - 17.00
1. lørdag i måneden i Otterup: 10:00 - 13:00