Mobil- og bredbåndsdækning

Nordfyn skal være tilgængelig – også digitalt.

I Nordfyns Kommune har vi fokus på at øge mobildækningen til gavn for borgere og erhvervsliv.

Vores målsætning er, at uanset hvor du, som erhvervsdrivende vælger at placere din virksomhed eller som borger ønsker at bosætte dig , skal du have adgang til ordentlig mobildækning og tidssvarende bredbånd.

I 2016 arbejdede Landdistriktsrådet Nordfyn, Nordfyns Kommune, Nordfyns Erhverv og Turisme samt andre aktører for at få bredbånd til de tyndt befolkede dele af kommunen, hvor bredbåndsleverandørerne ikke kunne tilbyde etablering af bredbånd på almindelige, kommercielle vilkår.
Projektet Bredbånd til hele Nordfyn blev en stor succes, som har betydet, at ca. 1.700 husstande uden for kommunens større byer fik adgang til lynhurtigt fibernet i løbet af 2017 og 2018.

Nordfyns Kommune er desuden med i Byregion Fyn, som er et politisk og strategisk udviklingssamarbejde mellem 9 fynske kommuner.

De fynske kommuner arbejder i Byregion Fyn regi sammen om at nå et mål, der sikrer at alle fynboer i 2020 har adgang til tidssvarende bredbånd og en mobildækning der er blandt landets bedste.

Siden blev sidst opdateret 13.08.2018 af indholdsansvarlig JJE

Kontakt

Plan og Kultur
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 82 82
Send os en sikker besked

Åbnings- og telefontid

Mandag   09.00 - 15.00
Tirsdag 09.00 - 15.00
Onsdag 09.00 - 15.00
Torsdag 09.00 - 17.00
Fredag 09.00 - 13.00