Frivillige

At være frivillig i et værested giver mulighed for at udføre det mest tilfredsstillende arbejde i verden: at hjælpe mennesker, der har behov for støtte for at kunne klare tilværelsen.

Det giver samtidig mulighed for et fællesskab med andre frivillige, der brænder for at give nye muligheder til de borgere der ellers ville sidde isoleret. Et vigtigt arbejde, der kan forbedre andres livskvalitet så meget, at forværringer og psykiatriske indlæggelser undgås.

Frivillige: "Jeg gør en forskel på et forsømt område, der er værd at kæmpe for." - "Jeg får lige så meget igen ved at være del af et socialt netværk."

Det er ikke nødvendigt at være uddannet eller ekspert i noget for at være frivillig i Værestedet. Livserfaring - og lysten til at bruge den til nærvær med mennesker, der kan have både behov for og svært ved socialt samvær er det vigtigste.

Opgaverne kan være mange og forskellige:

  • Nærværende samvær omkring kaffen, spisning, kort- og brætspil m.m.
  • Madlavning (1 ret) til op til 10 personer eller bagning
  • Ledsagelse og evt. kørsel på ture i området
  • Ledsagelse af nye brugere i en startfase
  • Undervisning i håndarbejde, IT, sløjd, musik - eller en anden hobby, du gerne vil dele med andre
  • Regelmæssige fortrolige samtaler
  • Læsegruppe
  • Deltagelse i grupper, der har sundere levevis som mål.

- eller noget helt andet. Kunne det være interessant for dig at gøre en forskel for unge eller ældre mennesker - bare nogle få timer om ugen - så vil vi gerne høre fra dig.

Ligeledes vil vi gerne høre fra dig, hvis du har et spændende foredrag, en rejsebeskrivelse - eller måske en lille koncert vi kunne få glæde af.

Siden blev sidst opdateret 14.10.2019 af indholdsansvarlig SKJELD

Kontakt

Værestedet
Bryggerivej 31
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 86 76


Åbningstider

Mandag: 10.00 - 15.00

Tirsdag: 10.00 - 15.00

Onsdag: 10.00 - 20.00

Torsdag: 10.00 - 15.00

Fredag: 10.00 - 13.00

Søndag: 10.00 - 12.30