Seniorhusene

Tilbud og aktiviteter i Seniorhusene kræver ingen visitation. Du betaler 111 kr. pr. måned, og så deltager du i de aktiviteter, du har lyst til, både i Søndersø og i Otterup.

I Nordfyns Kommune har vi 2 seniorhuse:

• Seniorhuset Mødestedet i Søndersø 
• Seniorhuset Otterup

Begge Seniorhuse er åbne for alle kommunens pensionister og efterlønsmodtagere. Man skal dog være selvhjulpen for at benytte tilbuddene.

Seniorhusene drives mest muligt brugerdrevet, hvor husenes brugere organiserer sig som en forening, hvor et Brugerråd i hvert hus fungerer som bestyrelse. Husene har mange frivillige tilknyttet, der hjælper med praktiske opgaver til hverdag og fest, og vejleder i en bred vifte af aktiviteter. Der er personale i huset mandag - torsdag kl. 9.00 - 16.30. herudover kan der være åbent, når de frivilliges hold er i gang.

For flere detaljer om aktiviteterne, husenes sæsonpjecer med mere, se på Seniorhusenes egen hjemmeside.

I pjecerne via linket nederst på siden kan du læse mere om de aktuelle aktiviteter. Du er altid velkommen til at kigge ind og se om der er noget af interesse – ellers kan vi måske sammen få arrangeret det!

Brugerbetaling

Du betaler 111 kr. pr. måned, og kan så deltage i de aktiviteter du har lyst til både i Søndersø og i Otterup.

Kørsel

Har du ikke selv mulighed for transport, kan der aftales kørsel, til det nærmeste sted, én gang ugentlig til 41 kr.

Siden blev sidst opdateret 11.04.2019 af indholdsansvarlig IBR

Kontakt

Seniorhuset Mødestedet
Industrivej 2
5471 Søndersø

Tlf.: 20 70 50 90


Åbnings- og telefontid

Mandag: 09.00 - 16.30
Tirsdag: 10.00 - 14.00
Onsdag: 09.00 - 16.30
Torsdag: 09.00 - 16.30