Træer

Træer bliver normalt ikke regnet for et hegn, men i nogle tilfælde vil træerne tilsammen danne et hegn.

Hegnsynet vurderer, om træerne har karakter af et hegn. Den vurdering bygger bl.a. på, hvor mange træer der er, og om de er ensartede og af samme størrelse. Træerne skal stå på række og med kort indbyrdes afstand og ikke længere end 1,75 meter fra skellet. Endelig skal træerne udgøre en væsentlig del af skellets længde.

Ifølge hegnsloven må et træ ikke vokse ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til fare for andre. Træer må heller ikke forhindre naboen i at færdes på sin grund med haveredskaber eller lignende.

Hvis man ønsker at klage over, at naboens træer skygger, eller at grenene vokser ind over ens grund eller lignende, kan man lægge sag an ved den lokale underret.

Hvis træerne udgør et hegn, kan man i stedet henvende sig til hegnsynet i kommunen.



Siden blev sidst opdateret 20.05.2019 af indholdsansvarlig TOMH

Kontakt

Drift
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 82 82
Send os en sikker besked

Åbnings- og telefontid

Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 13.00