Nedrivning
Nedrivning af bygninger kræver som regel en tilladelse
Nedrivningen skal der søges om via Byg og Miljø. Ved ansøgning om nedrivning er det vigtigt, at du på en oversigtsplan viser hvilke bygninger, du ønsker nedrevet samt angivelse af bygningsnumre, hvis det ikke er alle bygninger på ejendommen, der skal nedrives.
Følgende kan nedrives UDEN anmeldelse til kommunen:
- Fritliggende garager, carporte, udhuse, halvtag og lignende mindre bygninger i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse.
- Åbne svømmebassiner, havepejse og terrasser i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse kan nedrives eller fjernes.
- Campinghytter og kolonihavehuse.
Selv om nedrivningen ikke kræver tilladelse, skal du, når nedrivningsarbejdet er færdigt, indberette det til BBR (Bygnings- og Boligregistret), så bygningerne kan bliver fjernet fra din BBR.
Du finder de gældende regler og vejledninger for nedrivning i bygningsreglementet
Siden blev sidst opdateret 11.03.2020 af indholdsansvarlig GMADSE