Mågegener

Måger er en naturlig del af livet ved kysten. Nogle arter af måger er gode til at tilpasse sig mennesker og menneskelige aktiviteter. Når de rykker tættere på mennesker, kan der opstå konflikter.

Måger Måger

Måger er i stigende grad begyndt at rykke ind i byerne. Samtidig er havnearealer blevet mere attraktive til bolig- og erhvervsformål. Dette giver øgede gener. Det er oftest sølvmåger og stormmåger, der giver problemer.

De største gener opstår typisk i yngletiden, hvor mågerne beskytter deres reder og unger, og når de søger føde i byen. Når mågerne har bygget rede kan de være meget støjende, ligesom de kan blive nærgående i deres forsvar af reden.

Mågegener kan undgås ved direkte regulering eller ved at forhindre, at mågerne slår sig ned og yngler. Den direkte regulering kan ske ved at skyde mågerne eller fjerne deres æg og reder. Det mest effektive er dog at sikre, at mågerne ikke bygger rede.

Regler

Det er i Danmark ikke tilladt at jage måger, men du kan som grundejer ansøge om en dispensation til regulering hos Naturstyrelsen, som administrerer Jagtloven.

Jagtloven stiller i forbindelse med skydning af fugle almindeligvis krav til arealstørrelse og krav til nedfald af hagl mm. Disse krav medfører at jagt i byzone under normale omstændigheder ikke er muligt, selv indenfor jagtsæsonen. En dispensation tilsidesætter de krav, der normalt er gældende i jagtlovgivningen.

Ansøgning om dispensation til regulering af måger sendes til Naturstyrelsen. Når der ansøges om regulering i byen, skal ansøgningen også sendes til politiet.Du kan finde links nederst på denne side.

Gode råd om forebyggelse

Hvad kan du som borger selv gøre?
Der er nogen overordnede ting, du selv kan gøre for at undgå mågegener.

  • Forhindre at mågerne kan bygge rede på din ejendom.
  • Undgå at henkaste affald.
  • Undgå at måger har adgang til affald og andre fødekilder.

Den mest effektive måde at begrænse gener er at forhindre, at mågerne bygger rede. Der findes en række metoder til at forhindre, at måger bygger rede og tager ophold – både metoder, der forhindrer måger i at lande, og metoder, der skræmmer mågerne væk. 

Nem adgang til føde kan fremme, at mågerne forsøger at bygge rede i nærområdet. Det er derfor også væsentligt at begrænse mågernes adgang til føde i byen ved at sørge for, at der ikke henkastes affald, og at mågerne ikke har adgang til at rode i skraldespande mv.

Reguleringskorps

Danmarks Jægerforbund har et reguleringskorps, som dels kan stå for regulering af skadedyr, men som også kan rådgive og vejlede om, hvordan man undgår gener fra eksempelvis måger. På den her side kan du finde ud af, hvem der er reguleringskoordinator for Danmarks Jægerforbund på Fyn

Læs mere ...

Siden blev sidst opdateret 08.06.2017

Kontakt

Natur og Miljø
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 82 82
Send os en sikker besked

Åbningstider

Telefontid

Mandag: 10.00 - 15.00
Tirsdag: 10.00 - 15.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00

Personlig henvendelse

Mandag: 10.00 - 14.00
Tirsdag: 10.00 - 14.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00