Masteopstilling

Fyn er i høj grad udfordret af en mobildækning, der ikke lever op til de forventninger, som borgere og virksomheder har til anvendelse af mobiltelefoner.


Det skaber problemer for virksomheder og borgere og er med til at forringe attraktiviteten ved at bo og arbejde her.

Der er behov for at ændre på det forhold. Byregion Fyn bestående af: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø Kommuner er derfor enedes om at formulere en række fælles retningslinjer for opsættelse af telemaster.

Fælles retningslinjer er ikke den fulde løsning på Fyns udfordringer på mobildækningsområdet, men skal ses som ét af kommunernes bidrag til at løse problemet.

Det er vores intention, at fælles retningslinjer skal gøre det enklere og lettere for teleselskaberne at samarbejde med kommunerne om opstilling af telemaster og dermed sørge for  en lettere adgang til mobildækning for os alle.

Siden blev sidst opdateret 16.07.2018 af indholdsansvarlig JLH