Høring af budget 2027
Nordfyns Kommunes budget for 2027 og overslagsårene 2028-30 sendes nu i høring. Her finder du Basisbudgettet og de tekniske budgetkorrektioner, forslagene til de kommende års budgetændringer og anlægsinvesteringer samt muligheden for at sende os dit høringsforslag.
Høring
5270 Odense N
5400 Bogense
5450 Otterup
5462 Morud
5471 Søndersø
5474 Veflinge
5485 Skamby
5491 Blommenslyst
5492 Vissenbjerg
5560 Aarup
8. september 2026
21. august 2026

Har du input til budget 2027?
Som borger, virksomhed, forening, brugerbestyrelse mv., har du mulighed for at komme med dit/jeres input til Nordfyns Kommunes budget for 2027.
Budgetmaterialet er grundlag for kommende politiske drøftelser
Formålet med budgetmaterialet er at skabe et samlet overblik over Nordfyns Kommunes forventede indtægter og udgifter - samt de udfordringer og muligheder, politikerne skal tage stilling til i budgetlægningen. Basisbudgettet og det tekniske budgetoplæg danner tilsammen grundlaget for de politiske drøftelser om kommunens budget for 2027 og overslagsårene:
- Basisbudget
Basisbudgettet er Nordfyns Kommunes første udkast til budgettet for 2027 og de kommende år frem til 2030, de såkaldte overslagsår. Det er udarbejdet på baggrund af de økonomiske rammer, som regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har aftalt, samt forventninger til pris- og lønudvikling.
Basisbudgettet tager også højde for forventede overførsler mellem årene, de økonomiske konsekvenser af sundhedsreformen og den fortsatte indførelse af minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet.
- Teknisk budgetoplæg
Ud over basisbudgettet har forvaltningen udarbejdet et ’teknisk budgetoplæg’. Det indeholder forslag til justeringer af basisbudgettet på baggrund af ændringer i aktivitet, udgifter, priser og lønninger samt andre nødvendige tilpasninger. Tilpasningerne er delt op i to dele:
- Første del giver et samlet overblik over ændringerne på de forskellige serviceområder.
- Anden del beskriver de enkelte ændringer mere detaljeret.
OBS. Høringsmaterialet er ikke webtilgængeligt pga. tekniske udfordringer. Kontakt os for yderligere info ved behov.
Høringsmateriale
Høringssvar
Send dit høringssvar til os på mail til hoeringssvar@nordfynskommune.dk.
Vi skal modtage dit høringssvar senest tirsdag den 8. september.
Borgermøde
Onsdag den 9. september kl. 18.00 afholder Kommunalbestyrelsen et borgermøde om budgettet. Her kan du få mere at vide om budgetarbejdet, stille spørgsmål og komme med input og ideer til budgettet. Invitation til borgermødet vil blive slået op på vores hjemmeside og på Facebook.