Afklaringspladser

Dette er et tilbud til dig som er psykisk sårbar, og som oplever ændringer eller nye udfordringer i din hverdag, som gør, at du har brug for tid og støtte til at komme videre i livet.

Vi vil sammen med dig finde ud af om de udfordringer du har er noget, som vi kan hjælpe dig med.

Det kan f.eks. ske ved at tilbyde dig et ophold i en afklaringsplads. Opholdet kan være fra 3 uger til 3 måneder. Opholdet koster dig ikke noget. Du skal dog selv handle ind og lave mad.

Hvad kan du forvente?

Vi yder en intensiv og særlig indsats i samarbejde med dig og med fokus på forandring og udvikling.
Vores samarbejde med dig er en central del i hele opholdet, som vi forventer, at du selv er med til at tilrettelægge.
Inden for de første par dage vil vi have en samtale med dig om, hvad dine ønsker og muligheder er. Her har du mulighed for at give udtryk for, hvad dine forventninger til opholdet er.
Vi har også mulighed for at samarbejde med dit netværk, hvis du ønsker det.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Målrettede forløb
  • God tid
  • Tværfaglighed
  • Støtte og vejledning til at komme videre
  • Afklaring af din boligsituation
  • Støtte til at komme videre efter længerevarende indlæggelse
  • Støtte til at minimere indlæggelser
  • Støtte til afklaring af hvad der skal til for at du kan komme ud og bo alene
  • Tæt kontakt og støtte i forbindelse med evt. medicinskifte
  • Støtte til at få struktur på din hverdag.

Vi er et team der kan rigtig meget. Måske vi ikke har fået nævnt det hele her, så du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl, om vi kan være en mulighed for dig.

Borger, fagpersoner og pårørende kan altid ringe eller møde op og få en snak, når vi er her. I vil blive mødt af fagpersoner, som er parate til at høre om de udfordringer I oplever.

Boligen er møbleret med en seng, skab, bord, køleskab, elkedel og tv.
Der er sengetøj og håndklæder på værelserne. Fælles køkken til madlavning.

Vaskemaskiner kan benyttes mod beskeden betaling.


(Opholdsstue)

Siden blev sidst opdateret 24.06.2020

Kontakt

Fredensbo centret
Vestergade 59, Særslev
5471 Søndersø

Tlf.: 23 81 08 25

Send os en almindelig e-mail

Telefontider

Mandag: 14.00 - 22.00
Tirsdag: 14.00 - 22.00
Onsdag: 14.00 - 22.00
Torsdag: 14.00 - 22.00
Fredag: 14.00 - 22.00