start på hovedindhold

Vi søger dygtige dedikerede pædagoger til børnehuse i distrikt Glavendrup, Nordfyns kommune

Vi søger dygtige dedikerede pædagoger til børnehuse i distrikt Glavendrup, Nordfyns kommune

Dagtilbudsdistrikt Glavendrup dækker området v. Søndersø, Særslev og Skamby og består pt. af 5 børnehuse, 15 dagplejere og et ressourcecenter.

Vi har fået økonomi til at øge normeringerne og derfor søger vi pædagoger til børnehusene Skamby, Mælkevejen og Birkemose som kan starte 1. august 2026, og hvis du passer til profilen, håber vi, at du vil søge én eller flere af stillingerne.

I Nordfyns kommune arbejder vi ud fra det fælles børnesyn, som skal ses som et dynamisk grundlag, der understøtter den pædagogiske praksis:

“Det enkelte barn har meninger og tanker, der er betydningsfulde. Barnet har potentiale til at tænke og lysten til at kommunikere med og forstå sin omverden. Barnet er en selvstændig, medskabende og kompetent aktør i eget liv, der skal udvikle og udfolde sig selv i fællesskab og med andre.”

Det er vigtigt, at du kan forpligte dig til dette fælles børnesyn, da alle i personalegruppen har ansvar for, at det er synligt og tages alvorligt i vores pædagogiske arbejde.


Hvad vægter vi?

Vi har fokus på at styrke børns evne til at deltage i meningsfulde fællesskaber, hvor legen spiller en central rolle i udviklingen af relationer. Du skal derfor kunne begejstres og give glæden ved leg videre, især til de børn som skal have en ekstra hånd. I alle børnehuse arbejder vi systematisk med positioneringer hele dagen. Som pædagog forventes det, at du tager fagligt ansvar og har mod på at reflektere over både din egen og andres praksis – i en åben og tillidsfuld dialog. Det er vigtigt, at du har lyst til faglig udvikling og vil være med til at skabe læringsforløb, der er meningsfulde og udviklende for børnene.


Hvem er du?

Du er uddannet pædagog og synes, at børn er nogle af de klogeste, sjoveste mennesker man kan være sammen med. Du har et moderne børnesyn og ved, at børn gør det godt, hvis de kan, og at det er dig som fagperson der skal ændre noget hvis hverdagen skrider og fælleskabet ikke fungerer. Måske har du noget helt særligt du brænder for? Udeliv, musik, sprog, motorik eller drama? Så er det måske dig, vi leder efter!


Vi ser gerne, at du:

  • Kan være karavanefører og er tydelig i rollen
  • Kan igangsætte læringsrige aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at udforske deres evner, mod og nysgerrighed.
  • Er samarbejdsvillig, fleksibel og loyal over for fælles beslutninger
  • Bidrager til et trygt og godt samarbejde, gerne krydret med god humor


Hos os får du mulighed for at:

  • Være en del af en samarbejdskultur, hvor alle tager ansvar for beslutningsprocesser, forandringer og udvikling.
  • Være en del af en faglig dygtig personalegruppe, der trives og har det godt sammen.
  • Være en del af et børnehus med dejlige, nysgerrige børn, engagerede forældre og et aktivt forældreråd.
  • Få dygtige kollegaer der ved noget om sprog, neuroaffektiv pædagogik, udeliv, leg mm.
  • Udvikle dig både fagligt og personligt.
  • Få adgang til sundhedsordning


Ledige stillinger

Skamby børnehus søger pædagog på 35 timer ugentligt. Børnehuset er en naturbørnehave med et fantastisk udeområde og med stort fokus på natur/friluftspædagogik. Her graver børnene dybe huller i jorden, dyrker køkkenhaven, laver mad over bål, snitter og har det meste af deres børnehaveliv udenfor – også når det regner og sner. Men vi arbejder selvfølgelig også med sprog, leg, neuroaffektiv pædagogik, kreative udtryksformer mm. – vi er bare ofte udenfor, når vi gør det. Vil du høre mere, så kontakt pædagogisk leder Britta Kristensen, på tlf.: 20269808.

Mælkevejen børnehus søger 2 pædagoger, en på 37 timer til vuggestuen og en på 30 timer til børnehaven. Huset ligger placeret centralt i Søndersø, og er et spændende hus som arbejder meget med leg, musik, teater og så er vi ved at starte op med bamseyoga. Medarbejderne har taget en del efteruddannelse de seneste år, og vi forventer at viden om sprog, leg og neuroaffektiv pædagogik bruges aktivt i hverdagen. Vi har plads til dig, og vil gerne høre, hvad du har at byde på. I vuggestuen har vi to grupper, som arbejder tæt sammen og deler fælles legerum. I børnehaven har vi to basisgrupper som det meste af tiden splitter sig op i mindre leg- og læringsgrupper. Vi elsker at komme ud af lågen på tur, uanset om det er i ladcykler, på løbecykler eller på gå ben. Vil du høre mere, så kontakt pædagogisk leder Tanja Rath, på tlf.: 20349159.

Birkemose børnehus søger en pædagog på 37 timer til børnehaven. Birkemose er et stort nybygget integreret børnehus i Søndersø som huser 3 børnehavegrupper, 1 vuggestuegruppe samt lokaler til legestue for byens dagplejere. Her arbejder vi ud fra værdiordene: mod, fælleskab, dannelse, tryghed og bevægelse. Du kan glæde dig til et børnehus med en stor og spændende legeplads med træer, bålhytte, fodboldbane og hestestald med store heste i træ, samt nogle gode indendørs facilliter med science rum, og rum til både high og low arrousal. Vi er stadig et nyt hus, som skal udvikle vores praksis sammen, og vi håber, at du vil være med til at tage de næste skridt. Vi søger en profil, der vil være aktiv med børnene og måske er særligt interesseret i science, udeliv og leg. Vil du høre mere, så kontakt pædagogisk leder Henriette Hove på tlf: 20189276.


Har du spørgsmål til distriktet er du velkommen til at kontakte strategisk dagtilbudsleder Christine Wille på tlf.: 21746009. Det er vigtigt, at du angiver i din ansøgning, hvilke stillinger du er interesseret i at komme i betragtning til.


Ansøgningsfrist den 11. juni 2026

Samtaler afholdes den 15. juni 2026 mellem kl. 9.00 og 15.00.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Søg jobbet nu