Sletten Skole søger to pædagoger til SFO/Klub (Otterup og Krogsbølle)
Vi leder efter pædagoger, der tør sige: “Det der kan vi gøre bedre.” To, der hellere vil skabe end kopiere – og som ikke er bange for at udfordre både børn, kolleger og ledelse.
Hvis du bare leder efter et job, er der sikkert andre skoler, der passer bedre til dig. Men hvis du leder efter et sted, hvor du faktisk kan sætte aftryk – så skal du søge hos os.
Sletten Skole søger to engageret pædagoger med klassepædagogfunktion i SFO og skole pr. 1. november 2026 (Otterup) og 1. januar 2027 (Krogsbølle).
Så brænder du for at arbejde med børn i SFO og grundskoleregi generelt? Og bidrager du aktivt til at udvikle samarbejdet mellem skole og SFO samt sikre gode overgange fra børnehave til skole?
Vil du være skolens SFO og Klub-ansigt i alles øjne? Og har du lyst til at sparke røv….. Så søger vi dig.
Om stillingen:
Vi søger en dygtig og engageret pædagog til en fast stilling på Sletten Skole, afdeling Otterup. Stillingen er på 30 timer og klassepædagogtimer i 1. A. Der må forventes at der fremadrettet vil være 6-7 timer i skolen om ugen.
På afd. Krogsbølle søger vi en pædagog til en fast stilling i SFO/klub. Som udgangspunkt vil det være en 25 timers stilling. Indholdet og timetallet vil blive tilpasset efter dine ønsker og vores behov. Du er garanteret en stilling på 25 timer. Men ønsker du færre vil det kunne imødekommes. Stillingen er pr. 1. januar 2027 og kan potentielt være på op til 30 timer.
Vi er så småt ved at afslutte vores arbejde med børnesyn, som vi skal spejle vore pædagogiske praksis i. Du vil få en aktiv rolle i at bringe det til live i skolen og specielt i SFO/Klub.
Vi har vi fokus på fællesskab, trivsel, overgange og deltagelsesmuligheder for alle.
Vi har et meget tæt samarbejde mellem skoledel og SFO/Klubdel, hvor flere i SFO/Klub og i indskolingen har opgaver i både skole- og SFO/Klubdelen. Du bliver den koordinerende person i vores mindre SFO/Klub-teams
Du bliver en nøglespiller i at skabe en helhedsorienteret indsats omkring børnene, og i at bygge bro mellem børnehave, skole og fritid. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger vægtes højt, og som klassepædagog vil du få en vigtig rolle i at sikre trivsel, læring og udvikling for alle børn.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- at indgå i undervisningen som klassepædagog med undervisningsopgaver.
- at samarbejde tæt med lærere, kolleger i SFO/klub og ledelse om en sammenhængende skoledag.
- at styrke overgangen fra dagtilbud til skole i samarbejde med lokale børnehuse
- at deltage aktivt i det pædagogiske udviklingsarbejde.
- at være en synlig og nærværende voksen i både skole og SFO/klub.
Vi forventer, at du:
- er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde både i skole og sfo.
- har erfaring med eller interesse for arbejdet i indskolingen.
- er god til at skabe relationer og arbejde struktureret med børns trivsel.
- ser værdien i tværfagligt samarbejde og kan være bindeled mellem skole og fritid.
- er initiativrig, fleksibel og har et positivt menneskesyn.
- kan udfordre kulturer og er klar til at bringe noget vi ikke allerede besidder i vores sfo-team.
Vi er spændte på hvilke interesseområder, du har og kan bidrage med ind i vores team.
Vi tilbyder:
- en skole i udvikling med fokus på inkluderende læringsfællesskaber både i skolen og sfo/klub.
- et sfo-team, hvor du har stor medindflydelse på dagligdagen både i skole og sfo/klub.
- en spændende og varieret arbejdsdag med plads til faglig og personlig udvikling.
- en skole og sfo med tæt samarbejde om det fælles børnesyn.
- et åbent og anerkendende arbejdsmiljø.
Det praktiske
Ansøgningsfrist: 24. september 2026 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt: 28. september 2026 i tidsrummet kl. 16.00 – 20.00
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 (Otterup) og 1. januar (Krogsbølle).
Forventet løninterval oplyses ved 1. samtale. Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring og efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, før ansættelse kan finde sted.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere vedr. om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
- Otterup: Strategisk leder Sletten Skole og afd. Otterup - Brian M. Bisgaard på tlf.: 24 60 62 73
- Krogsbølle: Afd. leder Dan Christensen på tlf.: 24 82 23 72.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune