start på hovedindhold

Pædagog til ressourcecenter i Dagtilbudsdistrikt Bogense og Glavendrup – 37 timer

Pædagog til ressourcecenter i Dagtilbudsdistrikt Bogense og Glavendrup – 37 timer

Har du stor faglig viden om inklusion, specialpædagogik og udvikling af læringsmiljøer?
Kan du med faglighed, gejst og positivitet støtte kollegaer i komplekse pædagogiske opgaver?
Og trives du i en hverdag med masser af grin og børn, der ofte er de klogeste mennesker at være sammen med?

Ser det måske dig, vi søger.

I Dagtilbudsdistrikt Glavendrup og Bogense, Nordfyns Kommune, søger vi en uddannet pædagog med stærke faglige kompetencer inden for inklusion, specialpædagogik samt børns trivsel og udvikling.

Vores børnesyn

Vi arbejder ud fra Nordfyns Kommunes fælles børnesyn:

”Det enkelte barn har meninger og tanker, der er betydningsfulde. Barnet har potentiale til at tænke og lysten til at kommunikere med og forstå sin omverden. Barnet er en selvstændig, medskabende og kompetent aktør i eget liv, der skal udvikle og udfolde sig i fællesskab og med andre.

Det er vigtigt for os, at du deler dette børnesyn og kan omsætte det til praksis.

I Nordfyns Kommune har vi en samarbejdsmodel, hvor de lokale ressourcecentre i distrikterne spiller en nøglerolle ift. udvikling af praksis.

RC-pædagogerne vejleder helt tæt på praksis og er med til at udvikle pædagogikken i komplekse og fagligt spændende opgaver i samarbejde med det pædagogiske personale og ledere i børnehuse og dagpleje.

Ressoucecentret er bindeleddet til videnscentret og PPR i kommunen, hvor vi samarbejder med tværfaglige kollegaer.

Vores samarbejdsmodel betyder, at Ressourcecentret er sagsbærende og koordinerende i alle sager.

Du skal brænde for at arbejde med læringsmiljøer og børnefællesskaber, da vi arbejder på at løfte de nødvendige indsatser i de grupper, hvor børnene er tilknyttet. Du skal have en faglig tro på, at det er ikke er barnet, som er vores udfordring, men udviklingen af miljøet og medarbejderne omkring barnet, som gør, at vi kan lykkes.

Vi ønsker ikke en hverdag, hvor specialpædagogikken udelukkende forstås på en måde, hvor alle stuer og dagplejere skal arbejde med Time Timer og piktogrammer. Vi tror ikke på ”one size fits all”.

Sammen gør vi os kloge på, hvad der giver mest mening for de involverede børn, og du skal derfor have en meget stor faglig kuffert med på arbejde, som er fyldt med spændende tilgange og værktøjer.

Din opgave

  • Skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaberne i tæt samarbejde med det pædagogiske personale, ledelse, videnscenter og PPR
  • Deltage i praksis og understøtte det pædagogiske arbejde
  • Udvikle, planlægge og gennemføre målrettede indsatser, der understøtter børnenes trivsel, udvikling og dannelse
  • Dokumentation, udarbejde og følge op på handleplaner
  • Vejlede pædagogiske personale og de pædagogiske ledere
  • Deltage i møder med kollegaer og forældre
  • Deltage i RC møder med strategisk leder og kollegaer

Vi forventer, at du

  • er udannet pædagog, gerne med supplerende uddannelse inden for inklusion eller specialpædagogik
  • har en solid pædagogfaglig erfaring fra 0-6 års området
  • inddrager barnets/børnenes perspektiv, og bruger din viden om bl.a. legens værdi og udviklende øjeblikke for at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn
  • er nysgerrig og indgår naturligt i faglige dialoger og refleksionsprocesser
  • kan arbejde selvstændigt og trives i mange samarbejdsrelationer
  • brænder for det praksisnære arbejde, er fagligt ambitiøs og holder dig ajour med nyeste viden og forskning
  • kan vejlede kollegaer, når I sammen arbejder i praksis og er tydelig i denne funktion
  • kan samarbejde med forældre og tværfaglige partnere, og kan sørge for at processer giver mening for alle, der er involveret
  • kan gå foran, bag ved og ved siden af kollegaer, i børnehuse og dagplejen, og hjælpe dem når de løber tør for perspektiver og værktøj.

Det får du hos os

  • Høje faglige ambitioner og forventninger til, at vi udvikler vores praksis til gavn for børnene
  • Praksisfællesskaber, hvor børn møder engagerede og kreative voksne, der inddrager barneperspektivet og ser sammenhænge og helheder i børns liv
  • Faglig sparring og netværk med strategisk leder og de tre andre pædagoger i de to distrikters ressourcecentre
  • Deltagelse i både distrikts PLF og strategisk PLF på tværs af kommunen, inden for sprog, motorik og inklusion
  • Et job med stor frihed under ansvar
  • Kollegaer og ledere der synes det er sjovt at gå på arbejde sammen
  • Sundhedsordning
  • Mulighed for samtaler med trivselsvejleder
  • Et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi altid hjælper hinanden

Hvem er vi?

Dagtilbudsdistrikterne Glavendrup og Bogense består af seks børnehuse, heraf fire integrerede institutioner med vuggestue samt 20 dagplejere fordelt i Søndersø, Skamby, Særslev og Bogense.

Børnehusene og dagplejen ledes af seks pædagogiske ledere.

Du skal derfor indstille dig på en hverdag, hvor du kommer til at bevæge dig rundt i kommunen. Hvis du bruger egen bil, afregnes der selvfølgelig efter SKAT´s taster.

Din nærmeste leder bliver den strategiske dagtilbudsleder i Glavendrup.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål inden du søger, er du velkommen til at kontakte

  • Signe Kristiansen, RC-pædagog, tlf. 24 62 68 76
  • Christine Wille, strategisk dagtilbudsleder, tlf. 21 74 60 09

Vil du gerne forbi for at hilse på og tale om stillingen, så tag fat i strategisk dagtilbudsleder Christine.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Ansøgningsfrist: 3. juni 2026

Samtaler: 11. juni fra kl. 12.00 og frem

Tiltrædelse: 1. august 2026

Stillingen: 37 timer

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Søg jobbet nu