start på hovedindhold

Pædagog til Nordfynsskolen i Bogense

Vi søger en pædagog på 37 timer om ugen til en fast stilling på Nordfynsskolens almen-specialafdeling i Bogense.

På Nordfynsskolen tror vi på potentialet i alle børn. Brænder du for at understøtte børns udvikling og skabe trygge rammer for læring og trivsel? Har du lyst til at blive en del af en fagligt stærk og engageret organisation? Så er det måske dig, vi søger.

Om Nordfynsskolen

Nordfynsskolen er Nordfyns Kommunes specialskole med fire afdelinger fordelt rundt i kommunen. Vi arbejder for at skabe trygge, udviklende og inkluderende læringsmiljøer for børn og unge med forskellige behov og forudsætninger.

Hos os er relationer, faglighed og fællesskab omdrejningspunktet for vores arbejde. Vi tror på, at alle børn kan udvikle sig, når de mødes af nærværende voksne, tydelige rammer og passende udfordringer.

Vi arbejder tværprofessionelt og ser forskellige fagligheder som en styrke i arbejdet med børnene. Gennem tæt samarbejde skaber vi de bedste muligheder for trivsel, læring og personlig udvikling.

Vi er en arbejdsplads med engagerede medarbejdere, hvor der er plads til faglig refleksion, sparring og udvikling. Sammen skaber vi en hverdag, hvor børnene oplever at høre til, lykkes og være en vigtig del af fællesskabet.

Om stillingen

Den ledige stilling er tilknyttet vores almen-specialafdeling i Bogense. Eleverne i afdelingen har forskellige kognitive forudsætninger og grundlæggende udfordringer i forhold til læring og udvikling.

Børnene har brug for det rette blik, nærværende voksenrelationer og inkluderende læringsfællesskaber for at kunne udfolde deres ressourcer. Vi arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi søger en kollega, der har lyst til at arbejde med dejlige børn, som har brug for særlige voksne for at udvikle sig og trives. Du bliver en del af et klasseteam og får opgaver i både skole- og fritidsdelen.

Som pædagog hos os skal du være fleksibel og kunne bidrage aktivt i undervisningen samt varetage SFO-tiden med morgenåbning og aktiviteter om eftermiddagen.

Vores pædagogiske tilgang

På Nordfynsskolen vægter vi, at læring, personlig udvikling og sociale kompetencer går hånd i hånd. Derfor arbejder vi tværprofessionelt i teams, hvor alle fagligheder bidrager til den fælles opgave.

Vi tror på, at en helhedsorienteret indsats giver børnene de bedste muligheder for at udvikle deres potentiale. Vores pædagogiske og didaktiske fundament bygger på fire politisk vedtagne søjler:

  • mentalisering
  • Low Arousal
  • positiv psykologi
  • neuroaffektiv udviklingspsykologi

Vi arbejder desuden ud fra en færdighedsorienteret tilgang, hvor de voksne har ansvaret for, at de krav, der stilles til eleverne, matcher deres forudsætninger for at lykkes.

Hverdagen på vores afdelinger er præget af høj grad af visuel struktur, forudsigelighed, variation i undervisningen og individuelt tilrettelagte skemaer. Vi arbejder målrettet for, at alle børn oplever succes og mestring, fordi trivsel er en forudsætning for læring.

Vi vægter det gode forældresamarbejde højt, da vi ser forældrene som en vigtig ressource i børnenes liv og udvikling.

Vi søger en pædagog, der

  • er specialpædagogisk uddannet og/eller har erfaring fra specialområdet.
  • er hjælpsom, positiv, tydelig og anerkendende i mødet med elever, forældre, kolleger og andre faggrupper.
  • kan understøtte læringsmiljøet og udvikle elevernes færdigheder med blik for, at børn lærer og udvikler sig forskelligt.
  • arbejder struktureret og systematisk og kan skabe tydelige rammer og forudsigelighed for elevgruppen.
  • kan planlægge, gennemføre og evaluere differentierede pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone.
  • kan arbejde ud fra systemiske grundtanker, se sammenhænge og tage forskellige perspektiver.
  • kan reflektere over egen praksis og udvikle nye pædagogiske tiltag.
  • kan bevare roen og overblikket i pressede situationer, da nogle elever kan reagere både verbalt og fysisk på uforudsigelighed, høje krav, voksnes usikkerhed eller manglende samstemthed.
  • har indlevelsesevne og kan skabe gode relationer til både børn og forældre.
  • er refleksiv og kan give og modtage konstruktiv feedback.
  • kommunikerer tydeligt både mundtligt og skriftligt.
  • kan arbejde inden for tidsrummet kl. 6.20-17.00.

Vi tilbyder

  • en skøn elevgruppe, der gerne vil ses, støttes og mødes med passende krav og forventninger, som bringer dem i udvikling.
  • medarbejdere, der hjælper hinanden og sammen løfter opgaven med at skabe trivsel, læring og udvikling for eleverne.
  • et tæt og involverende forældresamarbejde samt et stærkt tværprofessionelt samarbejde.
  • en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med en dygtig og engageret personalegruppe.
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel blandt medarbejdere, elever og forældre.
  • en hverdag, hvor godt humør og grin er en naturlig del af fællesskabet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes straffe- og børneattest, før ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Casper Primdahl på telefon 29 26 77 13. Send gerne en sms med dit navn, så ringer jeg tilbage.

Du kan læse mere om Nordfynsskolen på vores hjemmeside Forside - Nordfynsskolen, hvor du også finder kontaktoplysninger.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag og CV senest den 24. august 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 26. august 2026 fra kl. 15.00.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Søg jobbet nu