start på hovedindhold

Ergoterapeut til Specialbørnehaven Nordlyset – 30 timer

Har du lyst til at bringe din ergoterapeutiske faglighed helt tæt på børnenes hverdag – og være en del af et tværfagligt miljø, hvor pædagogik og terapi går hånd i hånd?

Vi søger en engageret og fagligt nysgerrig ergoterapeut til 30 timer om ugen med opstart hurtigst muligt og senest 1. november 2026.

Din primære arbejdsplads bliver Specialbørnehaven Nordlyset, som er en del af Distrikt Havrehed.

Om Nordlyset

Nordlyset er et specialpædagogisk dagtilbud §83 for børn med forskellige og komplekse støttebehov. Børnene har brug for en hverdag, hvor der er blik for det enkelte barns forudsætninger, udvikling og muligheder for deltagelse.

I Nordlyset arbejder vi tværfagligt omkring børnene og med en grundlæggende forståelse af, at barnets udvikling sker gennem hele dagen. Derfor skal den terapeutiske indsats ikke stå alene eller kun foregå i afgrænsede træningssituationer. Den skal tænkes ind i barnets leg, relationer, rutiner, aktiviteter og deltagelse i hverdagen.

Som ergoterapeut bliver du derfor en vigtig del af det samlede arbejde omkring børnene og en tæt samarbejdspartner for det pædagogiske personale.

Om stillingen

Du kommer både til at arbejde direkte med børnene og til at have en vejledende og sparrende funktion i forhold til det pædagogiske personale.

Vi ønsker, at din ergoterapeutiske faglighed bliver en naturlig del af hverdagen i Nordlyset. Det betyder blandt andet, at du observerer børnene i deres daglige miljø, vurderer deres behov og sammen med personalet omsætter din faglige viden til konkrete tilgange og indsatser, som kan bruges gennem hele dagen.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • foretage ergoterapeutiske observationer og vurderinger af det enkelte barn
  • planlægge og gennemføre relevante ergoterapeutiske indsatser
  • arbejde med blandt andet sansemotorik, sanseintegration, leg, deltagelse og hverdagsaktiviteter
  • være en aktiv del af børnenes hverdag og indgå i de daglige aktiviteter sammen med børnene og det pædagogiske personale. Vi tror på, at det giver et vigtigt kendskab til det enkelte barn og til den hverdag, som de ergoterapeutiske indsatser skal fungere i
  • vejlede og sparre med det pædagogiske personale om konkrete børn og indsatser
  • være med til at sikre, at de terapeutiske tilgange bliver omsat til praksis og lever videre i barnets hverdag
  • bidrage til handleplaner, statusbeskrivelser og øvrig relevant dokumentation omkring børnene
  • indgå aktivt i det tværfaglige samarbejde med blandt andre pædagogisk personale, fysioterapeut og øvrige relevante fagpersoner

Din primære opgave vil være i Nordlyset, men stillingen er forankret i Distrikt Havrehed, og der kan derfor også være ergoterapeutiske opgaver på tværs af distriktet efter behov.

Vi søger dig, der

  • er uddannet ergoterapeut
  • gerne har erfaring med børn og det specialpædagogiske område
  • har viden om eller interesse for sanseintegration, sansemotorisk udvikling, leg og deltagelse
  • har blik for hele barnet og for sammenhængen mellem barnets forudsætninger, omgivelser og muligheder for deltagelse
  • kan omsætte din ergoterapeutiske faglighed til konkrete og anvendelige tilgange i en pædagogisk hverdag
  • trives i et tæt tværfagligt samarbejde og samtidig kan arbejde selvstændigt
  • har lyst til at dele din faglighed og gøre andre omkring barnet dygtigere
  • er nysgerrig, fleksibel og har lyst til at være en aktiv del af fællesskabet omkring børnene

Hos os får du

En spændende og alsidig stilling, hvor du får mulighed for at sætte din ergoterapeutiske faglighed tydeligt i spil og samtidig være med til at præge og udvikle den terapeutiske indsats i Nordlyset.

Du bliver en del af et hus, hvor vi arbejder ud fra, at pædagogik og terapi skal hænge sammen, og hvor vi sammen er nysgerrige på, hvad det enkelte barn har brug for, for at kunne udvikle sig, trives og deltage i fællesskabet.

Stillingen er på 30 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. november 2026.

Forventet løninterval oplyses ved 1. samtale. Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring og efter konkret forhandling med den faglige organisation.

Straffe- og børneattest indhentes før ansættelse.

Ansøgningsfrist: mandag den 28. september 2026

Samtaler afholdes: tirsdag den 29. september 2026

Vil du vide mere?

Er du interesseret i stillingen – eller bare nysgerrig på, om Nordlyset kunne være noget for dig – er du meget velkommen til at kontakte:

Pædagogisk leder Christina Jørgensen
Telefon: 21 64 80 97

Specialbørnehaven Nordlyset
Vejruphuse 2
5471 Søndersø

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Søg jobbet nu