
Moleforstærkning på Bogense Havn
De ydre moler på Bogense Havn forhøjes og forstærkes for bedre at modstå storme og beskytte havnens anlæg og både.

Som led i Nordfyns Kommunes strategi for at fremtidssikre havnens indre flydemoler og de både, der ligger i havnen, bliver de ydre moler derfor forhøjet og forstærket. Arbejdet består primært i at udvide molerne udad og opad ved at udlægge nye sten. Havnebassinets størrelse bevares, da udvidelsen sker udad.
Når de forhøjede moler står færdige, vil de i højere grad bryde bølgerne, før de når ind i havnebassinet. Det reducerer vandets hastighed og styrke og skaber mere rolige forhold i havnen.
Arbejdet forventes gennemført i perioden fra oktober 2026 til maj 2027.
