Dekorativt billede
start på hovedindhold

Fjordmarken

Et grønt samlingssted med plads til fællesskab

Natur

Vi har skabt et nyt åndehul i lokalområdet

Fjordmarken et rekreativt naturområde, hvor vi inviterer til ophold, fællesskab og nærvær i naturen.

Området er forvandlet til et åbent og tilgængeligt sted, hvor borgere kan mødes, holde pause og bruge naturen aktivt.

Rammer for ophold og fællesskab

Dekorativt billede

Fjordmarken er indrettet, så det er nemt at opholde sig i området.

Her finder vi blandt andet:

  • et madpakkehus med læ og gode opholdsmuligheder
  • shelter, som er flyttet fra nærområdet og genopført her
  • åbne arealer til ophold og aktivitet
  • stiforbindelser gennem området

Det gør Fjordmarken til et sted, hvor man kan tage en pause, mødes eller nyde naturen i rolige omgivelser.

Natur, der udvikler sig over tid

Beplantningen er sammensat med fokus på variation og årstidsoplevelser.

Området rummer blandt andet:

  • hjemmehørende træarter
  • frugttræer og bærbuske
  • varieret beplantning, der giver liv og oplevelser året rundt

Fjordmarken vil udvikle sig i takt med, at beplantningen vokser til og skaber nye rum og oplevelser.

Enkle løsninger, der fungerer i hverdagen

Vi har arbejdet med robuste og enkle løsninger, der passer naturligt ind i omgivelserne.

Madpakkehuset fungerer som det centrale samlingspunkt og er opført i materialer, der kan holde til brug og vejr. Samtidig er der etableret nødvendige faciliteter, som gør det nemt og trygt at opholde sig i området.

  • Dekorativt billedeDekorativt billede
  • Dekorativt billedeDekorativt billede
  • Dekorativt billedeDekorativt billede
  • Dekorativt billedeDekorativt billede

Et område med nyt liv og nye muligheder

Dekorativt billede

Vi har arbejdet målrettet med at give området en ny funktion, der skaber værdi for lokalsamfundet.

Hvor der tidligere lå en nedlagt institution, er der nu skabt et grønt område, der understøtter udeliv og fællesskab. Samtidig har vi haft fokus på at bevare og genanvende materialer, hvor det giver mening.

Murstene fra det tidligere bebyggelse er blandt andet blevet genbrugt i opførelsen af Byens Hus i Otterup.

Genbrug i Byens Hus

Dekorativt billede

Læs mere om, hvordan materialer får nyt liv i Byens Hus

Byens Hus

Et område i fortsat udvikling

Fjordmarken er ikke et lukket projekt – det er et sted, der udvikler sig videre.

Lokalt er der engagement i at tilføre nye funktioner, og området vil løbende blive styrket i takt med nye initiativer og ønsker fra lokalsamfundet.

Det er med til at gøre Fjordmarken til et levende sted, hvor brugerne selv er med til at præge udviklingen.

Når vi skaber værdi sammen

Dekorativt billede

Fjordmarken er et godt eksempel på, hvordan vi kan udvikle nye fælles rum med afsæt i det eksisterende.

Ved at kombinere natur, genbrug og lokale initiativer har vi skabt et sted, hvor der er plads til både ro, aktivitet og fællesskab.

Et sted, der samler – og som får lov at vokse videre i takt med dem, der bruger det.