Udbud af ejendom Matr.nr. 24o Søndersø By, Søndersø

Ejendommen matr. nr. 24o Søndersø By, Søndersø sendes hermed i udbud.

Frist: 28.05.2024
Lagt online: 14.05.2024

Arealet er på 12.780 m2 og er beliggende ved Kirkevænget i Søndersø.
Arealet må ikke bebygges, men skal anvendes til afvanding og/eller klimaformål og/eller rekreativt område.

Grundstykket er beliggende i landzone og er ikke rammelagt i kommuneplanen. Derudover er arealet omfattet af følgende i kommuneplanen:

 

  • Kirkeomgivelser (nær og fjern)
  • Drikkevandsinteresser, OSD NFI og indvindingsopland
  • Skovrejsning uønsket
  • En mindre del er vist på kortet: Nedbør (skybrud) Farekort T100 2050. 

 

Minimumsprisen er fastsat til 145.000 kr. eksklusiv moms.

Herudover skal køber afholde alle udgifter i forbindelse med handlen, dvs. blandt andet udgifter til landinspektør - til opmåling, udstykning og udgifter til tinglysning af skøde.

 

Etablering af evt. regnvandsbassin vil kræve en landzonetilladelse. Det er af Planafdelingen vurderet, at det er muligt at opnå en landzonetilladelse. Det skal vurderes endeligt i forbindelse med en eventuel ansøgning.

 

Udbudsperioden løber fra den 14. til den 28. maj 2024.

I denne periode er det udelukkende muligt at afgive købstilbud. Det er ikke muligt at reservere grunden.

 

Yderligere materiale vedrørende grunden og gældende lokalplaner kan findes nederst på siden.

 

Salg af ejendommen sker efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Det fremgår blandt andet heraf, at kommunen ikke er forpligtet til at sælge til den udbudte pris, og at kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud.

 

Tilbudsgiver er ikke afskåret fra at afgive et højere tilbud end den fastsatte pris.

 

Grunden sælges til højestbydende.

Prisen er en minimumspris. Der kan ikke forventes nedslag i prisen, f.eks. som følge af dårlige jordbundsforhold.

 

Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb.

 

I udbudsperioden er grunden åben for interesserede købere i forhold til at besigtige grunden og foretage jordbundsprøver / undersøgelser. Eventuelle udgifter forbundet hermed er uvedkommende for Nordfyns Kommune.

 

Tilbud med original underskrift sendes til Nordfyns Kommune, Strategi og Politik, Østergade 23, 5400 Bogense eller til grundsalg@nordfynskommune.dk og skal være os i hænde senest den 28. maj 2024.

 

Åbningen af tilbuddene er ikke offentlig.