start på hovedindhold

Vi søger to sygeplejersker til plejehjem Bogense – ét barselsvikariat og én fast stilling

Vi søger to sygeplejersker til plejehjem Bogense – ét barselsvikariat og én fast stilling

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor udvikling og personcentreret omsorg er i fokus? Trives du bedst med stor medindflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen af dine opgaver? Er du god til at koordinere, rådgive og vejlede på et højt fagligt niveau og samtidig stærk til at danne relationer?

Så kan du måske blive vores næste sygeplejerske på Plejehjem Bogense.

Vores ene sygeplejerske går på barsel inden længe, så vil søger en til at varetage hendes barselsvikariat, og derudover opnormerer vi og søger derfor endnu en sygeplejerske.

Du vil få en hverdag, hvor du kan anvende hele din faglighed i arbejdet med borgere, der ofte har komplekse sygdomsbilleder. Mange af vores beboere lever med en demenssygdom, så det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med – eller har kendskab til – mennesker med demens. Sammen med teamet sikrer du, at beboernes hverdag ikke blot fungerer, men er meningsfuld, selvstændig og værdig.

Hverdagen byder på mange forskellige sygeplejefaglige opgaver, hvor du får mulighed for at bruge dine kompetencer bredt i samarbejde med både beboere, pårørende og kollegaer.

Tværfagligt samarbejde er hjørnestenen i hverdagen. Du arbejder tæt sammen med sygeplejekollegaer, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeut, ernæringsassistenter og praktiserende læger, hvor vi lærer af hinandens forskellige erfaringer og kompetencer.

Som plejehjemssygeplejerske bliver du en faglig nøgleperson. Du fungerer som tovholder for beboernes sygepleje og som rollemodel for kollegaerne. Med din strukturerede tilgang sikrer du sammenhæng og kvalitet, samtidig med at du inspirerer teamet til at udvikle deres kompetencer og arbejde med personcentreret omsorg.

For at trives i jobbet, har du en positiv, ansvarsbevidst og empatisk tilgang og evnen til at navigere mellem både faglige og menneskelige behov i hverdagen.

Hvis du vil gøre en forskel og samtidig arbejde i et miljø med høj faglighed, udvikling og godt samarbejde, er vi klar til at byde dig velkommen.

Alt det praktiske

Du bliver en del af Plejehjem Bogense, som består af to plejecentre: Møllehaven, som har plads til 40 beboere og Søbo, som pt. har plads til 18 beboere.

Stillinger

  • Barselsvikariat - Vi tilbyder en stilling på 37 timer eller timer efter individuelt ønske i dagvagt.
  • Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer eller efter individuelt ønske i dagvagt.

Ønsker du at høre nærmere om stillingerne, så ring endelig og hør mere hos faglig leder Nina Riber Hansen på tlf. 20 23 83 31.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest torsdag den 21. maj 2026.

Samtaler afholdes i uge 22 - 2026.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Nysgerrig efter mere?

Læs mere om, hvordan det er at arbejde på ældreområdet i Nordfyns Kommune – en arbejdsplads med mening og muligheder.
SOSU i Nordfyns Kommune - Nordfyns Kommune

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune