start på hovedindhold

Tilkaldevikarer og sommerferieafløser til Højskolen 5-kanten – skab gode hverdage for mennesker med demens på Højskolen 5-kanten

Tilkaldevikarer og sommerferieafløser til Højskolen 5-kanten – skab gode hverdage for mennesker med demens på Højskolen 5-kanten

Har du lyst til et meningsfuldt arbejde, hvor fællesskab, nærvær og gode stunder er i centrum?

På Højskolen 5-kanten i Otterup søger vi timelønnede tilkaldevikarer og sommerferieafløsere, som har lyst til at være en del af hverdagen for mennesker med demens.

Om Højskolen 5-kanten

Med lyse rammer og højt til loftet byder Højskolen 5-kanten i Otterup hver uge ind til fællesskab, aktiviteter og gode sociale stunder. Deltagerne, kursisterne, er nordfynboere fra hele kommunen, som til daglig lever med en demenssygdom derhjemme. At deltage i sociale aktiviteter kan styrke selvværd, livskvalitet og mestringsevne. Det kan skabe glæde og selvrespekt for personer, der er ramt af demens samt aflaste og afløse de pårørende. Alt efter behov og interesser kan kursister gå på et eller flere faste hold om ugen.

Aktiviteterne foregår oftest i mindre grupper på op til otte personer og kan for eksempel være køreture, glad motion, udetræning, herrehold, damehold, erindringsgruppe, kreativitet, musik, sang, spil, gåture m.m. Af og til er der fællesaktiviteter på tværs af grupperne.

Der er dagligt plads til 24 kursister fra kl. 9.30-14.00 samt 8 kursister fra 14.00-16.00.

Om at være tilkaldevikar

Der vil være vagter, der kan planlægges i god tid, men også akut opståede behov for tilkaldelse. Vagterne vil være på minimum fire timer og ligge på hverdage inden for tidsrummet kl. 8.00-16.15. Du vil få en grundig introduktion og altid arbejde sammen med erfarne kollegaer. På arbejdspladsen er der god stemning med plads til grin og nye ideer.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • at deltage aktivt i daglige aktiviteter
  • at støtte og guide kursister under aktiviteter og måltider
  • praktiske opgaver før og efter aktiviteter
  • modtagelse og hjemsendelse af kursister
  • at bidrage til en rolig og tryg stemning

Vi forventer at du:

  • er mødestabil og kan være tilgængelig med kort varsel
  • holder af at være sammen med mennesker
  • kan udvise ro og nærvær – også når der er mange indtryk
  • har mulighed for at arbejde i ugerne 28, 29 og 31

Det er en fordel, hvis du:

  • har erfaring med demensområdet (men det er ikke et krav)
  • er nysgerrig og gerne byder ind med ideer

Stillingen er oplagt for dig, der fx:

  • holder sabbatår
  • er under uddannelse med ledige hverdage
  • har en pause mellem job
  • er gået på efterløn/pension og ønsker et meningsfuldt deltidsarbejde

Det praktiske

Arbejdspladsen er demenstilbuddet Højskolen 5-kanten, Bryggerivej 20, 5450 Otterup.

Stillingen er timelønnet og uden fast ugentligt timeantal. Arbejdstiden ligger på hverdage mellem kl. 8.00–16.15.

Tiltrædelse hurtigst muligt – der holdes løbende samtaler.

Ansøgningsfrist senest mandag den 11. maj 2026. Vær opmærksom på at stillingen skal søges elektronisk.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes før ansættelse kan finde sted.

Lyder det som noget for dig – eller er du bare nysgerrig? Så ring eller skriv gerne til faglig leder Majken Jollmann for en uforpligtende snak på tlf. 29 42 10 81.

Hvis jeg ikke tager telefonen, er du velkommen til at sende en SMS, og jeg vil kontakte dig efterfølgende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune