start på hovedindhold

Skab stærke virksomhedsrelationer og gør en forskel – bliv netværkskonsulent hos Jobcenter Nordfyn

Skab stærke virksomhedsrelationer og gør en forskel – bliv netværkskonsulent hos Jobcenter Nordfyn

Kan du skabe stærke relationer og bygge bro mellem virksomheder og mennesker?

Jobcenter Nordfyn søger to engagerede netværkskonsulenter, der skal være med til at udvikle og styrke vores virksomhedsrettede netværk til gavn for både virksomheder og borgere. Du bliver en vigtig del af team Virksomhedsservice og Jobindsats, hvor samarbejde, faglighed og innovation er i fokus.

Stillingen er på fuld tid med ansættelse den 1. august 2026.

Da der er tale om to nyoprettede stillinger, får du en enestående mulighed for at sætte dit præg på både rollen og udviklingen af vores fremtidige netværkssetup.

Om jobbet

Som netværkskonsulent bliver du en central aktør i vores virksomhedsrettede indsats. Din opgave er at etablere, facilitere og vedligeholde stærke netværk med virksomhederne – netværk, hvor virksomhederne ikke kun er jobudbydere, men også aktive medspillere i sociale og jobrettede indsatser. Det kan f.eks. være i form af småjob, fritidsjob, praktikforløb og IPS-forløb. Du vil ligeledes skulle understøtte og spille ind i allerede etablerede netværk.

Du får en hverdag med stor kontaktflade til virksomheder, kollegaer og samarbejdspartnere, og du skal være klar til at træde til i øvrige projekter og indsatser i Virksomhedsservice.

Da nogle netværksaktiviteter afholdes uden for almindelig arbejdstid, kan der lejlighedsvis forekomme aften- og weekendarbejde. Stillingen forudsætter, at du har et gyldigt kørekort. Ved brug af egen bil betales i henhold til SKAT´s takster.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • at etablere og drive virksomhedsnetværk - både fagligt, relationelt og administrativt
  • at opsøge virksomheder og spotte nye muligheder for samarbejde
  • at facilitere møder, workshops og netværksaktiviteter
  • at formidle viden om jobcenterets tilbud og skabe bro mellem virksomheder og borgere
  • at samarbejde tæt med virksomhedskonsulenter, kolleger og andre aktører
  • at bidrage til udviklingen af nye initiativer, der styrker det lokale arbejdsmarked

Om dig

Som person er du engageret, relationsstærk og motiveret af at skabe udvikling sammen med andre. Du trives i en rolle med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde og du møder virksomhederne i øjenhøjde.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med netværksarbejde, virksomhedsrelationer, formidling eller projektkoordinering
  • er udadvendt, tillidsvækkende og god til at skabe relationer
  • har mod på og lyst til at stå foran en gruppe og facilitere processer
  • har viden om beskæftigelsesområdet
  • har et godt kendskab til arbejdsmarkedet – gerne lokalt, men ikke et krav
  • har stærke digitale kompetencer og er nysgerrig på nye løsninger, som kan understøtte og udvikle arbejdet

Vi tilbyder

Hos Jobcenter Nordfyn får du mulighed for at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder engageret, anerkendende og med blik for nye løsninger. Du får frihed til at tænke nyt og rum til at udvikle både dig selv og vores indsatser.

Vi tilbyder:

  • en spændende rolle, hvor du får mulighed for at at præge strukturer, indsatser og samarbejdsformer
  • en arbejdsplads med dygtige kolleger, højt engagement og fokus på det gode samarbejde
  • fleksibilitet og plads til at tænke nyt
  • mulighed for faglig udvikling og stor medindflydelse på opgaveløsningen
  • mulighed for at vælge en 4-dages arbejdsuge og hjemmearbejde efter aftale

Jobcenter Nordfyn er beliggende på Søndersø Rådhus og består af ca. 70 medarbejdere.

Vi lægger vægt på at skabe jobrettet, enkel og imødekommende kontakt med både borgere og virksomheder.

Samtidig vægter vi en anerkendende tilgang, hvor både borgere og kolleger mødes med respekt og tillid. Vi prioriterer engagement og fleksibilitet i opgaveløsningen og arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder. Hos os er udvikling og innovation en naturlig del af hverdagen, og vi søger løbende nye måder at styrke vores indsats på.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest indhentes før ansættelse.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte teamleder Sofie Nørgård Kristensen på tlf.: 23 36 79 11.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest fredag den 22. maj 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 23 - 2026.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune