start på hovedindhold

Bliv en del af et legende fællesskab – pædagoger søges til børnehaven i Børnehuset Adamsminde

Bliv en del af et legende fællesskab – pædagoger søges til børnehaven i Børnehuset Adamsminde

Drømmer du om en hverdag fyldt med leg, nærvær og faglige udfordringer?

Har du let ved at lade dig rive med og hoppe med på børnenes idéer? Kan lide at kaste dig ud i leg, bevægelse og sjove påfund med børnene? Så er børnehaven i Adamsminde måske noget for dig?

Vi søger:

  • Uddannet pædagog til fast stilling i børnehaven (37 timer)
  • Barselsvikariat til børnehaven - uddannet pædagog eller uddannet pædagogisk assistent. (35 timer)

Hvem er vi?

Børnehuset Adamsminde er beliggende i Morud By i et naturskønt område med et fantastisk uderum og egen ”skov”.

Adamsminde er normeret til 20 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn. Vores hverdag er præget af nærvær og tætte relationer med engagerede voksne, der er optaget af at skabe de bedste rammer om det gode børneliv.

  • Vi lægger vægt på børns leg og venskaber og støtter dem i at udvikle selvstændighed og selvværd.
  • Vi har struktur på vores hverdag.
  • Vi har en åben og ærlig samarbejdsform, der giver plads til indflydelse og initiativ hos den enkelte medarbejder.
  • Vi vægter et åbent forældresamarbejde og har en positiv og interesseret forældregruppe.
  • Vi har fast pulje til forberedelsestid uden for mødetiden.

Om dig

Vi søger en pædagog, der møder børnene i øjenhøjde og vægter det nærværende relationsarbejde. Du brænder for at skabe legende og nærværende læringsmiljøer. Du har et stærkt fagligt fundament, reflekterer over din praksis og har lyst til at bidrage til det fælles pædagogiske arbejde – både i ord og handling.

Vi håber desuden, at du – ligesom os – trives med at være en del af noget større, hvor vi sammen løfter opgaven og skaber et trygt, udviklende miljø for børnene.

Praktisk information

Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 6:30–17:00 på hverdage og til kl. 16.00 om fredagen.

Ansøgningsfrist: søndag den 10. maj 2026

Samtaler: Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at søge

Tiltrædelse: 1. juni 2026 eller snarest muligt

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder John-Thomas Errebo mellem kl. 9.00 og 10.00 på tlf. 51 19 27 23.

Stillingen er omfattet af lokal løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL.

Der indhentes reference, straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune