Arbejdsfastholdelseskonsulent til Jobcenter Nordfyn 37 timer pr. uge
Arbejdsfastholdelseskonsulent til Jobcenter Nordfyn 37 timer pr. uge
– med mulighed for valg af 4 dages arbejdsuge.
Tiltrædelse snarest muligt
Vi søger en engageret arbejdsfastholdelseskonsulent, der vil være med til at rådgive og støtte sygemeldte borgere i at vende tilbage til arbejdsmarkedet samt vejlede virksomheder i mulighederne for at fastholde deres medarbejdere.
Du bliver en del af et velfungerende team med et højt fagligt niveau, hvor sparring, udvikling og nye idéer er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder målrettet med fastholdelse af borgere i job og fleksjob og har et tæt samarbejde med både virksomheder og øvrige aktører.
Stillingen byder på en varieret hverdag, hvor du både arbejder ude på virksomhederne og fra kontoret, og hvor du får gode muligheder for at bringe din faglighed i spil og gøre en konkret forskel.
Hele teamet består af 14 medarbejdere. Du bliver en del af et mindre team med i alt tre arbejdsfastholdelseskonsulenter, som arbejder tæt sammen.
Primære arbejdsopgaver
- Gennemføre samtaler med borgere og arbejdsgivere – primært ude på virksomhederne
- Forebygge sygemeldinger i både private og offentlige virksomheder
- Behandle ansøgninger og træffe afgørelser om hjælpemidler m.v.
- Fungere som nøgleperson på de handicapkompenserende ordninger
- Afklare og beskrive arbejdsevne med henblik på fastholdelse og fleksjob
- Koordinere indsatser og sikre løbende dialog med samarbejdspartnere, virksomheder og kolleger
- Vurdere uarbejdsdygtighed i henhold til § 7 i sygedagpengeloven
Vi tilbyder
- engagerede og fagligt dygtige kolleger
- et udviklende fagligt miljø med høj grad af ansvar og selvstændighed
- en dynamisk arbejdsplads, hvor du har reel indflydelse på metoder og indsatser
- alsidige og meningsfulde arbejdsopgaver
- et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel
- fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og 4-dages arbejdsuge
- sundhedsordning samt mulighed for at indgå i en frokostordning
Vi lægger vægt på, at du
- har en relevant uddannelse som socialrådgiver, socialformidler, ergo- eller fysioterapeut eller lignende
- har kendskab til sygedagpengeområdet, LAB-loven samt lov om kompensation til handicappede i erhverv
- har stærke administrative kompetencer og sans for struktur
- skaber gode og tillidsfulde relationer til borgere, kolleger og samarbejdspartnere
- træffer fagligt velfunderede – også svære – afgørelser
- arbejder selvstændigt og struktureret med fokus på at overholde deadlines
- arbejder mål- og resultatorienteret
- har initiativ og bidrager med nye idéer
- sikrer fremdrift og overblik i dine sager
- kørekort – ved brug af egen bil betales iht. SKAT´s takster
Jobcenter Nordfyn er beliggende i Nordfyns Kommune på Søndersø Rådhus, og vi er ca. 70 ansatte.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Vil du vide mere?
Kontakt arbejdsfastholdelseskonsulent Anne Welander Nielsen på tlf. 23 42 98 85 eller teamleder Helle Albinus på tlf. 20 36 33 09.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: mandag den 4.maj 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 21 - 2026
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune