Endelig vedtagelse af tillæg 2024-4 til Spildevandsplanen - Aggerhusvej - kapacitets udvidelse af afløbssystem i den sydlige del af Otterup
Nordfyns Kommune har udarbejdet forslag 2024-4 til tillæg til spildevandsplanen som har været i 8 ugers offentlig høring i perioden frem til den 29. januar 2026, hvor der blev modtaget fem høringssvar. Tillægget og notatet om høringssvarene blev herefter sendt til kommunalbestyrelsen til godkendelse. Tillægget blev endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 30. april 2026.
Annoncering
5450 Otterup
4. juni 2026
7. maj 2026
Dette tillæg er udarbejdet for at nyttiggøre effekten af allerede separatkloakerede oplande i Otterup. Tillægget omfatter adskillelse af tag‑ og overfladevand fra spildevand, hvor tag‑ og overfladevandet forsinkes og renses i et vådt bassin, hvorefter det ledes renset videre til vandløbet.
Tillægget omfatter også de øvrige nødvendige tiltag for projektets gennemførelse. Formålet med tillægget er at sikre, at projektområdet omfattes af spildevandsplanen, samt at håndteringen af spildevand og tag – og overfladevand sker i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven.
Tillægget kan læses her (pdf) eller på spildevandsplanens hjemmeside her.