start på hovedindhold

Høring af forslag til tillæg 2025-4 til spildevansplanen vedrørende fremtidig spildevandshåndtering i Morud

Nordfyns Kommune fremlægger høringsforslag til tillæg 2025-4 til spildevandsplanen 2017 og offentliggør afgørelsen om, at tillægget ikke skal miljøvurderes

Alle høringer og afgørelser
Type

Høring

Område

5462 Morud

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

5462 Morud

Høringsfrist

3. november 2026

Offentliggjort

8. september 2026

Høring

Kommunalbestyrelsen har den 27. august 2026 besluttet at fremlægge det vedlagte forslag til offentlig høring i 8 uger, fra den 8. september 2026 til den 3. november 2026. I den periode er der mulighed for at kommentere forslag til tillæg, som kan læses på hjemmesiden for kommunens spildevandsplan.

Eventuelle bemærkninger, spørgsmål og forslag fremsendes via digital post eller almindelig post til:

Digital post:

Er du borger, kan du sende sikker post fra Borger.dk.

Er du virksomhed, kan du sende sikker post fra virk.dk.

  1. Log-in med MitID: Vælg ’Digital Post’ i øverste højre hjørne
  2. Klik på 'Vælg myndighed', derefter klik på 'Kommuner', vælg 'Nordfyns Kommune'
  3. Vælg kategori: 'Nordfyns Kommune - sikker post'
  4. Udfyld dit telefonnummer.
  5. Udfyld emnefeltet med: ”Høringssvar til Natur og Miljø vedr. forslag til tillæg 2025-4 til spildevansplanen vedrørende fremtidig spildevandshåndtering i Morud”
  6. Tekstfelt: Skriv dit høringssvar og dit fulde navn, adresse og telefonnummer i tekstfeltet. Tryk derefter på 'send'.

Almindelig post:

Almindelig post sendes pr. brev til Nordfyns Kommune, Østergade 23, 5400 Bogense.

Sagens kerne

Der er udarbejdet et forslag til tillæg 2025-4 til Nordfyns Kommunes Spildevandsplan 2017. Tillægget fastlægger det planmæssige grundlag for en samlet helhedsplan for håndtering af spildevand samt tag- og overfladevand i Morud by og skal samtidig muliggøre den planlagte byudvikling i Morud Syd.

Tillægget indeholder blandt andet separatkloakering, etablering og udvidelse af regnvandsbassiner, reduktion af overløb og håndtering af dræntilkoblinger og uvedkommende vand. Den samlede plan skal sikre, at der skabes den nødvendige kapacitet i spildevandssystemet, samtidig med at belastningen af vandløbene reduceres. 

Formålet med tillægget er yderligere at sikre, at et forventet byudviklingsområde omfattes af spildevandsplanen, samt at håndteringen af spildevand og tag – og overfladevand sker i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven.

Afgørelse om miljøvurdering

Forslag til tillægget er også omfattet af VVM-loven. Kommunen har truffet afgørelse om, at tillægget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Afgørelsen (Bilag 7 i tillægget) offentliggøres med 4 ugers klagefrist. Fristen for at klage er den 6. oktober 2026.

Klagen skal sendes til Klagenævnet. Vejledningen findes i selve dokumentet, bilag 1 i tillægget.