start på hovedindhold

Særlige regler for erhverv

På denne side kan du læse om de særlige regler som vedrører erhverv. Erhverv kan også bruge de udvidede åbningstider, dog gælder der nogle særlige regler for dette. Erhverv har mulighed for at gøre brug af bigbag-ordningen, hvor asbest og eternit kan afhentes i større mængder.

Er din bil eller trailer helt eller delvist registreret som erhverv, bliver dit besøg faktureret som et erhvervsbesøg

Din nummerplade bliver scannet ved indkørsel

Hvis du kører i en bil på papegøjeplader og medbringer privat affald, skal du henvende dig til en pladsmedarbejder ved ankomst. Medarbejderen kan hjælpe med at registrere en fritagelse, så besøget ikke bliver faktureret som erhverv.

Køretøjer på gule plader kan ikke fritages, medmindre der kan fremvises en gyldig frikøbsattest.

Fra 1. oktober behandles erhvervstrailere på samme måde som erhvervskøretøjer og vil derfor blive faktureret ved besøg på genbrugspladsen. Trækkes erhvervstraileren af en erhvervsbil, faktureres der dog kun for bilen.

Registreret som

Privat affald

Erhversaffald

Privat

Du opkræves ikke

Kontakt en genbrugsvejleder før du læsser af, så besøget registreres korrekt

Delvis erhverv (papegøje)

Ansøg om fritagelse før du læsser af, ved hvert besøg

Faktura sendes til registreret ejer

Erhverv

Kræver frikøbesattest/Lejekontrakt

Ansøg om fritagelse før du læsser af

Faktura sendes til registreret ejer

Erhvervstrailere scannes og faktureres

Pr. 1. oktober bliver erhvervstrailere registreret ved indkørsel på samme måde som erhvervskøretøjer.
• Er erhvervstraileren bag et erhvervskøretøj, vil det registreres som én samlet indkørsel.
• Hvis en erhvervstrailer benyttes bag en privatbil, vil indkørslen blive registreret som erhverv, og virksomheden, der ejer traileren, vil modtage en faktura.

Udvidede åbningstider på Søndersø Genbrugsplads

Under udvidet åbningstid kan man aflevere haveaffald, jord, beton, mursten og tegl. Man kan hente kompost med hjem.

Erhverv må gerne benytte udvidet åbningstid, dog vil de under ingen omstændigheder kunne blive fritaget for indkørsel. Dette betyder, at alt erhverv (både helt og delvist), der kører ind under den udvidede åbningstid, uden undtagelse vil blive opkrævet et gebyr per indkørsel.

Ellers gælder der de samme regler som for private. Du kan læse mere om ordningen på vores side Helligdage & udvidede åbningstider.

Asbest- og eternitaffald

Der er i hele landet kommet nye regler for aflevering af asbest- og eternitaffald. Dette betyder, at der i Nordfyns Kommune er ændret på måden du kan komme af med dette.

Fremover kan du komme af med asbest og eternit på to måder:

Du kan aflevere begrænsede mængder på genbrugspladsen i Søndersø,

eller du kan gøre brug af bigbag-ordningen og få dit asbest og eternit afhentet på din adresse ca. hver 2. uge. 

Priser

1600 kroner inkl. moms pr. bigbag for erhverv

Prisen inkluderer både bigbagen og afhentning af denne. 

 

Anmeldelse af bygge og anlægsaffald

Husk at hvis der er mere end 1 ton bygge- og anlægsaffald skal det anmeldes.

Du kan læse mere om reglerne på vores side Bygherres forpligtelser i forhold til bygge- og anlægsaffald.

 

Du kan læse mere om reglerne for asbest og eternit på vores side Regler for asbest og eternit i Nordfyns Kommune.

Forudsætninger for at haveaffald kan afleveres gratis

Aflever haveaffald på genbrugspladsen i udvidet åbningstid
Trailer med haveaffald

Nordfyns Kommune har en særlig ordning hvor erhverv kan aflevere haveaffald gratis på genbrugspladserne. Køretøjet der skal ind på genbrugspladsen må dog ikke vejer mere end 3500 kg inkl. affald.

Ordningen gælder kun for haveaffald, grene, rødder og lignende.

Ordningen gælder kun haveaffald fra følgende steder i Nordfyns kommune:

  • Private haver.
  • Fællesarealer ved boligforeninger.
  • Fællesarealer ved private udlejningsejendomme med beboelse.
  • Fællesarealer ved plejecentre og lignende institutioner med faste beboere.

En udfyldt blanket, underskrevet af transportøren, skal afleveres til genbrugspladsens personale inden aflæsning af haveaffaldet.

Bemærk: Følgende dokument opfylder desværre ikke kravene til tilgængelighed iht. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016. Har du behov for at få læst dokumentet højt, så kontakt Genbrug og Renovation indenfor kontorets åbningstid .

Blanket til haveaffald fra private